FAQ pro.medicin.dk Antibiotika-app

Revisionsdato: 01.11.2016

Hvor henter jeg app'en? 

App'en findes til iOS og Android. Du kan hente den i App Store eller Google Play.  

 

Hvad koster den? 

App'en kan hentes gratis i App Store eller Google Play. Minimum systemkrav: iOS: 7.0, Android: 4.4 

 

Pro.medicin.dk Antibiotika logo 

 

Hvad indeholder app'en? 

App'en indeholder den samme information som Antibiotikavejledningenpro.medicin.dk, dvs. vejledninger til behandling af infektionssygdomme, der behandles med antibiotika. App'en indeholder desuden relevante lægemiddelgrupper og præparater.  

App'ens indhold er i overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsens "Vejledning om ordination af antibiotika" fra 2012. App'en indeholder primært links til andre steder i app'en. Enkelte links er eksterne, og går fx til pro.medicin.dk. Du skal have netforbindelse for at disse links, kan bruges. 

 

Hvad kan jeg søge på? 

Du kan søge på præparatnavn, indholdsstof, lægemiddelgruppe, bakterienavn eller sygdom. Du kan både søge på sygdommens danske og latinske betegnelse. 

 

Kan jeg lave bogmærker? 

Ja. Gå ind på det emne, du ønsker at give et bogmærke, og klik på ikonet i øvre højre hjørne - så ændres det lille ikon fra at være "tomt" til at være udfyldt. Når du vil hente dine bogmærker frem, klikker du på bogmærkeikonet i app'ens menulinje. Det ligger i bunden af skærmbilledet på iOs og i toppen af skærmbilledet på Android. 

 

Hvordan sletter jeg et bogmærke? 

Gå ind på den side, der ikke længere skal være bogmærket. Klik på bogmærkeikonet i øvre højre hjørne, så ændres ikonet fra at være udfyldt til at være "tomt" - og siden er nu slettet fra dine bogmærker. 

 

Skal jeg have internetforbindelse for at hente app'en? 

Ja, når du henter app'en, skal du have internetforbindelse. Første gang du skal åbne app'en, kan det tage lidt tid at få adgang til informationen, fordi app'en skal hente store mængder data. Næste gang du skal bruge app'en, er der ingen ventetid.  

 

Skal jeg have internetforbindelse for at bruge app'en? 

Nej, det behøver du ikke. Når app'en er hentet ligger indholdet på din telefon. Hver 14. dag - i takt med opdateringer fra Lægemiddelstyrelsen - opdateres app'en automatisk i baggrunden. Når app'en skal opdateres, kræves internetforbindelse. Har du ikke internetforbindelse, når der er opdateringer klar, kan du bruge data fra forrige opdatering. 

 

Hvem står bag app'en? 

Informationen i "Pro.medicin.dk Antibiotika" er udarbejdet med bidrag fra de samme forfattere og referenter som Antibiotikavejledningen på pro.medicin.dk. Indholdet i app'en er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens "Vejledning om ordination af antibiotika" fra 2012. Dansk Lægemiddel Information A/S har udviklet app'ens tekniske del. 

 

Kontakt 

Kontakt os på kontakt@medicin.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.