Ny rapport om bivirkning ved SSRI og TCA

Publiceret: 22.05.2012

I Sundhedsstyrelsens seneste nyhedsbrev, udsendt 21. maj, gøres opmærksom på en ny dansk undersøgelse, som viser øget risiko for hjertestop ved behandling med tricykliske antidepressiva (TCA) eller selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI). 

  

Den nye undersøgelse skal diskuteres i EU’s bivirkningskomite (PhVWP) for at afgøre, om der er behov for ændringer i diverse produktresumeer. 

  

Sundhedsstyrelsen indskærper at: 

  • Læger og patienter bør følge de seneste advarsler og anbefalinger for maksimal dosis for citalopram, som står i
  • produktinformationen.
  • Patienter skal fortsætte med at tage citalopram, hvis de er velbehandlede og ikke har fået påvist QT-forlængelse.
  • Det er vigtigt at melde alvorlige hændelser, fx hjertestop, til Sundhedsstyrelsen, selv om man blot har en mistanke om, at årsagen kan være antidepressiv medicin.
  • Patienter, som er i behandling med citalopram eller anden antidepressiv medicin bør hverken stoppe eller ændre behandlingen uden at tale med deres læge først.

  

Du kan læse nyheden i sin fulde længde her.