Medicin til psykisk syge børn og unge

Publiceret: 07.09.2012

Ny vejledning til behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Efter revision af vejledningen om medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser, slår Sundhedsstyrelsen fast, at "behandling af børn og unge med antipsykotika, benzodiazepiner, stemningsstabiliserende lægemidler (lithium og antiepileptika) og melatonin er en specialistopgave og derfor ikke bør finde sted i almen praksis, med mindre det er aftalt med en speciallæge". 

  

En børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave
Sundhedsstyrelsen skriver desuden "Det er en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave at vurdere, om børn og unge under 18 år har behov for medikamentel behandling af psykisk lidelse. Hvis speciallægen vurderer, at der er behov for den medicinske behandling, skal speciallægen lægge en plan for behandlingen, herunder en plan for at monitorere effekten, komplikationer og bivirkninger". 

  

Se nyheden Behandling af børn og unge med psykiske lidelser i sin helhed på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og læs den nye Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser.