Ny app om Akut smerte

Publiceret: 13.01.2014

En tværfaglig arbejdsgruppe fra Enhed for Akut Smertebehandling (EAS) og Anæstesiklinikken fra HovedOrtoCentret på Rigshospitalet har netop udgivet en gratis app om Akut Smerte. 

App’en er et lettilgængeligt og overskueligt opslagsværk med følgende indhold  

  

  • omregningsredskab mellem forskellige morfinlignende præparater 
  • minikompendium med inspiration til håndtering af akutte smerter, inkl. hos kroniske smertepatienter
  • smertevurdering 
  • smertescoringsredskaber               

      

Ikon og qr-koder 

Systematiseret og effektiv smertebehandling
EAS har i deres kliniske arbejde kunnet vise, at en systematiseret og målrettet smertebehandling ved kirurgiske indgreb forbedrer smertelindring, nedsætter morfinforbruget og bidrager til en hurtigere mobilisering af patienten.  Formålet med app’en er dels at give et hurtigt overblik, dels at give forskere, studerende og sundhedsfolk let tilgængelige oplysninger om akut smertebehandling, og samtidig oplyse metoder til en mere systematiseret og effektiv smertehåndtering.   

Et væsentligt element i app’en er praktisk hjælp til omregning mellem forskellige opioid præparater både hos den opioid naive og den kroniske smertepatient. 

  

TrygFonden
Projektgruppen med overlæge, ph.d., Ole Mathiesen i spidsen, har modtaget 225.000 kr. fra TrygFonden til udarbejdelse af app’en. Donationen har gjort projektet muligt og samtidig sikret, at app’en kan hentes gratis af brugeren. 

  

Pro.medicin.dk samarbejder med projektgruppen om data i app’en, der vedrører lægemidler. Samarbejdet betyder, at app’en hver 14. dag henter opdaterede data om lægemidler fra pro.medicin.dk. 

  

Hent den gratis app i Google Play eller App store.  

  

  

Logoer, akut smerte app