Mycoplasma pneumoniae-epidemien er aftagende

Publiceret: 04.02.2011

Færre tilfælde af Mycoplasma pneumoniae 

Siden efteråret har Danmark været ramt af en landsdækkende M. pneumoniae-epidemi. Da epidemien var på sit højeste, var ca. 20% af alle prøver, der blev undersøgt for M. pneumoniae ved PCR, positive.   

 

"Siden jul er antallet af positive prøver faldet markant, selvom prøvetallet er gået op. I uge 2 og 3 blev der påvist cirka 120 tilfælde om ugen, og positivprocenten faldt til cirka 7. Epidemien er således kraftigt aftaget, men der er fortsat relativt mange tilfælde", skriver EPI-NYT fra Statens Serum Institut, uge 5, 2011. 

 

EPI-NYT kalder derfor epidemien "en mindre M. pneumoniae-epidemi, der relativt hurtigt gik over", men forudser dog samtidig, at antallet af M. pneumoniae-tilfælde også de kommende måneder vil ligge over det normale. 

 

Læs den generelle vejledning for behandling af pneumoni her 

 

Kilde: EPI-NYT 2.2.2011, Statens Serum Institut