Antibiotikavejledningen har fået ny struktur

Publiceret: 24.03.2014

Indholdet i antibiotikavejledningen på pro.medicin.dk er omstruktureret. Vejledningen er blevet mere overskuelig, så den er nemmere at anvende end før. 

  

Anbefalet behandling først 

Rækkefølgen af de tre hovedemner i tabellerne er ændret. "Anbefalet behandling" står nu øverst i hver tabel, og derefter kommer "Mikrobiologi" og nederst "Kommentarer". Tidligere stod information om mikrobiologi øverst. 

  

Nemmere at finde børnedoseringerne 

En anden væsentlig forbedring er, at børnedoseringerne nu er fremhævet med egne overskrifter på lige fod med voksendoseringerne. Tidligere var børnedoseringerne placeret i parentes efter voksendoseringerne. 

  

Sådan ser den nye vejledning ud (eksempel vedr. behandling af sepsis): 

  

Antibiotikavejledningen nu 

  

  

  

Og sådan så den ud før: 

  

Antibiotikavejledningen før 

  

Indholdsmæssigt har vejledningen for nylig været igennem forfatteres og referenters årlige revision.  

  

Antibiotikavejledning som app er lige på trapperne 

Omstruktureringen af antibiotikavejledningen er sket i forbindelse med, at vi om ganske kort tid udgiver en "pro.medicin.dk antibiotikavejledning- app" først til iOs og derefter til android. App'en skal, ligesom pro.medicin.dk app'en, opdateres hver 14. dag, og derefter kan den tilgås off-line. 

Vi annoncerer på pro.medicin.dk og på vores facebook og LinkedIn sider, når app'en kan hentes.  

  

Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv til os på kontakt@medicin.dk.