Medicintilskud til en række epilepsimidler ændres

Publiceret: 05.05.2014

  

Fra 12. maj 2014 bortfalder det generelle tilskud til en række epilepsimidler. I stedet får midlerne klausuleret tilskud, hvor lægen skal vurdere, om patienten er omfattet af den gældende klausul for at få tilskud. 

  

På tre lægemidler, som allerede i dag har klausuleret tilskud, ændres tilskudsklausulen. Det drejer sig om Rivotril®Fenemal "DLF" og Lyrica®.  

  

Et enkelt lægemiddel (Primidon "Orifarm") mister helt tilskud. 

  

En samlet oversigt over hvilke lægemiddelnavne og -former, der er omfattet af ændringen, findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. For alt andet epilepsimedicin sker der ingen ændringer. 

  

Hele informationen fra Sundhedsstyrelsen kan læses her

 

Tilskudsoplysningerne på de enkelte præparatbeskrivelser i medicin.dk vil være fuldt opdaterede mht. de nye tilskudsregler fra mandag 12. maj 2014.