Ændringer til HPV-vaccination

Publiceret: 06.08.2014

Ændringen til HPV-vaccination i vaccinationsprogrammet for piger under 14 år skyldes nye studier, der viser, at antistofniveauet efter to stik med ½ års mellemrum er ligeså godt som ved tre stik som i det nuværende program. Ændringen er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). 

  

  • Piger, der efter det nuværende program har fået andet stik mindre end ½ år efter første stik, anbefales fortsat at få det tredje stik. 
  • Piger, der fremover får første stik, før de fylder 14 år, kan nøjes med to stik, blot der går mindst ½ år mellem første og andet stik. 
  • Hvis pigen starter programmet, efter hun er fyldt 14 år, anbefales fortsat tre stik. 

  

Uanset hvilket program, man følger, anbefales det, at vaccinationerne er afsluttet inden for et år. 

  

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at piger vaccineres før seksuel debut for at få den bedste beskyttelse mod livmoderhalskræft. I det danske børnevaccinationsprogram er HPV-vaccination til piger placeret i 12-års-alderen.  

 

Se Nyhed fra Sundhedsstyrelsen 

Se Nyhed fra Statens Serum Institut.