OBS! Bricanyl Turbuhalere tilbagekaldes

Publiceret: 12.08.2015

Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at medicinalfirmaet AstraZeneca tilbagekalder et parti af Bricanyl Turbuhaler. Der er risiko for, at en inhalator i partiet er tom og indeholder ingen medicin. 

  

Det drejer sig om Bricanyl Turbuhaler 0,5 mg pr. dosis, 100 doser, LOT (Batch) 3510548B00. 

  

Bricanyl Turbuhaler bruges primært til astma og ved andre former for vejrtrækningsbesvær. 

  

Bricanyl 

Kilde: AstraZenecas hjemmeside 

  

Sådan kan du se, om inhalatoren er tom 

AstraZeneca skriver på deres hjemmesde, hvordan du kan se, om inhalatoren er tom: 

  

"Man kan kontrollere, om Turbuhaleren med det pågældende LOT nummer indeholder medicin ved at klargøre Turbuhaleren til brug og efterfølgende placere et mørkt lommetørklæde eller tyndt mørkt stof hen over mundstykket og inhalere som normalt. Et fint hvidt pulver skulle derefter være synligt på stoffet." 

  

Læs mere på AstraZenecas hjemmeside

  

Læs om Bricanyl® på medicin.dk.