Gratis pneumokokvaccine til risikogrupper

Publiceret: 23.04.2020

 

Sundhedsstyrelsen orienterer om, at fra den 22. april 2020 kan borgere, der tilhører specifikke risikogrupper, tilbydes gratis pneumokokvaccine. 

 

Sårbare ældre og kronisk syge  

Særligt udsatte grupper tilbydes gratis vaccination mod pneumokokker for at beskytte mod alvorlig pneumokok-infektion, da disse patienter også er i risiko for et alvorligt COVID-19 forløb under epidemien. 

 

Tilbuddet skal beskytte borgere og aflaste sundhedsvæsenet 

Sundhedsstyrelsen skriver desuden: "Det nye tilbud er sat i gang sammen med en række andre tiltag på vaccinationsområdet, herunder gratis influenzavaccination til sundhedspersonale og kighostevaccination til gravide. Formålet er at mindske udbredelsen af infektionssygdomme blandt risikogrupperne, og dermed beskytte borgerne og samtidig aflaste sundhedsvæsnet under den nuværende COVID-19 epidemi". 

 

Se listen over hvilke borgere, der tilbydes den gratis vaccine

 

Læs om pneumokokvaccinen på pro.medicin.dk

 

Læs hele nyheden på Sundhedsstyrelsens hjemmeside