Ny anbefaling for citalopram

Publiceret: 31.10.2011

EU's bivirkningskomité, PhVWP, konkluderer i oktober 2011, at den maksimale dosis for citalopram skal nedsættes. 

  

Anbefalingen skyldes forsøg samt bivirkningsindberetninger, der har vist, at citalopram kan påvirke hjerterytmen - specielt ved høje doser. Den nye anbefalede maksimum dosis er: 

  • 40 mg pr. døgn for voksne
  • 20 mg for ældre og personer med nedsat leverfunktion.

  

Citalopram bør ikke bruges til børn og unge under 18 år. 

  

Den danske Lægemiddelstyrelse tilslutter sig dosisændringen og tilføjer, at der vil gå nogle måneder, inden indlægssedlerne er opdateret med den lavere dosis. 

  

Citalopram er et antidepressiva af typen SSRI, som blandt andet anvendes til at behandle moderat til svær depression og angst

  

Læs mere om risici ved citalopram hos patienter med særlige hjertelidelser i hele artiklen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside