Nye anbefalinger ved ordination af aliskiren

Publiceret: 23.12.2011

På baggrund af nye oplysninger om aliskirens effekt og sikkerhed fra en stor klinisk undersøgelse (ALTITUDE) har Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, påbegyndt en revurdering af blodtryksmedicin indeholdende aliskiren (Rasilez® og Rasilez® HCT). 

  

Indtil der foreligger en endelig afgørelse fra EMA, anbefaler Lægemiddelstyrelsen ikke at ordinere aliskiren-holdige lægemidler til patienter med type 2-diabetes, som samtidig er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-2-antagonister. 

  

Patienter med type 2-diabetes, som allerede er i behandling med aliskiren i kombination med en ACE-hæmmer og/eller en angiotensin-2-antagonist bør have deres behandling revurderet næste gang, de har en aftale med lægen. 

  

Danske patienter, som har deltaget i ALTITUDE-undersøgelsen, skal kontakte den sygehusafdeling, 

som har inkluderet dem i undersøgelsen. 

  

Læs hele nyheden Lægemiddelstyrelsen (Nyhed ang. aliskiren)