Gå til toppen af siden...

Nyheder

 
2012-05-15
Nedtrapning af benzodiazepiner
Er du i tvivl om, hvordan du behandler afhængighed af benzodiazepiner? Se IRFs vejledninger.
2012-05-03
Pradaxa - tag hensyn til alder ved dosering
Sundhedsstyrelsen retter fokus på dosering af Pradaxa til ældre grundet indberetning af alvorlige bivirkninger.
2012-04-19
Ny version af pro.medicin.dk apps
I denne version er indsat en "opdatér"- knap, så du kan opdatere, når det passer dig.
2012-03-30
Behandlingsvejledninger fra RADS
Fremover vil der være links på pro.medicin.dk til behandlingsvejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).
2012-03-26
Gratis MFR-vaccination til unge voksne
1. april 2012 indføres et midlertidigt tilbud om gratis vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) af unge voksne, som ikke har haft og ikke tidligere er vaccineret mod mæslinger.
2012-03-20
Protelos® - Advarsel fra EMA
Venøs tromboemboli og alvorlige hudreaktioner er velkendte bivirkninger ved behandling med Protelos. På baggrund af tæt monitorering af disse bivirkninger har Sundhedsstyrelsen udsendt advarsel ang. anvendelsen af Protelos® til særlige patientgrupper.
2012-03-15
Ny undersøgelse vedr. gravides brug af SSRI
Foreløbige resultater af en ny undersøgelse viser en let øgning af misdannelser (fra 2,4% til 3,1%) hos børn af mødre, der har brugt SSRI. Når medicin.dk, efter kontakt til Sundhedsstyrelsen, har detaljerede oplysninger, inddrages de i vores anbefalinger.
2012-03-02
Nye tilskudsregler til osteoporosemidler
Fra den 5. marts 2012 vil patienter kun kunne bevilges enkelttilskud til øvrige osteoporosemidler, hvis alendronat ikke kan anvendes.
2012-02-29
Ændret tilskud til midler mod depression og angst
Tilskud til flere lægemidler mod depression og angst bliver ændret fra den 5. marts 2012. Ændringen rammer en række af de dyrere midler, hvor tilskuddet bliver klausuleret.
2011-01-05
Delekærv - er det altid en delekærv?
Medicin.dk modtager et stigende antal produktresumeer fra firmaer, hvori der gøres opmærksom på, at en delekærv ikke altid deler en tablet ligeligt, hvad angår indholdet af det aktive stof.
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Doping og medicin

 

Kan doping være et problem for mig?
De stigende problemer med doping i konkurrencesport har medført øget opmærksomhed og hyppigere kontrol. I dag kan alle, der dyrker sport i en af » Danmarks Idræt-Forbunds (DIFs) medlemsklubber - uanset niveau - blive bedt om at medvirke til dopingkontrol. Dette kombineret med de talrige opfordringer til at dyrke motion, hvis man ER syg, øger risikoen for, at man som ganske almindelig bruger af medicin uforvarende kan løbe ind i dopingproblemer.

Hvis du bruger medicin og ønsker at deltage i konkurrencesport, er det derfor en god idé at drøfte dette med din læge. I mange tilfælde vil det nemlig være muligt at fortsætte med idrætsudøvelse og konkurrence, såfremt man får en dispensation fra dopinglisten, en såkaldt "TUE" (Therapeutic Use Exemption) fra » Anti Doping Danmark.

Vær også opmærksom på, at stoffer der opfattes som doping, ikke kun findes som receptpligtig medicin. De kan også findes i håndkøbsmedicin og naturmedicin, som kan købes hos materialister, helsekostforretninger og supermarkeder.
Du skal ligeledes være opmærksom på, at mange vitaminpræparater og kosttilskud, som kan købes i udlandet eller over internettet, kan indeholde stoffer, som er på » dopinglisten

  



Hvorfor benyttes medicin som doping?
Nogle lægemidler har den virkning, at de styrker vigtige kropsfunktioner, fx bedre vejrtrækningen, bedre blodomløbet og begrænse træthed. Disse midler kan misbruges af sportsudøvere til at opnå forbedringer i præstationsevnen.

Hvilke præparater skal jeg passe på med?
» Anti Doping Danmark kan du finde en liste over alle de lægemidler, som indeholder dopingstoffer. Nedenfor er nævnt nogle af de lægemidler, der hyppigst giver problemer med doping.

Astmamedicin: Medicin mod » astma styrker vejrtrækningen og kan øge kroppens evne til at optage ilt. Ved konkurrencer må man kun anvende astmamedicin i form af inhalation. Indsprøjtninger og tabletter er forbudt. Visse typer af astmamedicin kan uden videre anvendes, andre forudsætter en TUE fra » Anti Doping Danmark.

Beroligende midler: Disse midler er ikke på » dopinglisten, men enkelte sportsgrene tillader ikke brugen af disse midler.

Beta-blokkere: Disse midler kan hjælpe på uro og rysten på hænderne og give bedre præstationer ved præcisionsidræt (fx skydning). » Beta-blokkere er således forbudt ved en række idrætsgrene og må kun anvendes, hvis man har en TUE, der bekræfter, at man har en sygdom med behov for denne behandling.

Binyrebarkhormoner (glukokortikoider): Disse midler kan øge kroppens muskelmasse og bedre ens udholdenhed. » Binyrebarkhormoner er forbudt, hvis de indtages via mund, endetarm eller ved indsprøjtning i blodbanen eller i musklerne. Brug af sådanne stoffer kræver en standard TUE. Al anden anvendelse kræver en forenklet TUE.
Hudpræparater, der indeholder binyrebarkhormon, er ikke forbudt og kræver ikke dispensation fra dopinglisten.

Erythropoietin (EPO): Det er nok det bedst kendte doping-middel. Midlet øger mængden af røde blodlegemer og dermed kroppens evne til at transportere ilt i blodet. » EPO anvendes til behandling af svært syge mennesker, hvor patientens fysiske tilstand gør, at deltagelse i konkurrencesport forekommer urealistisk, og der er derfor ingen dispensationsmuligheder.

Insulin: » Insulin kan få musklerne til at vokse, hvilket gør det anvendeligt til doping. Man må kun benytte insulin, hvis man har » sukkersyge, og det kræver desuden en TUE.

Vanddrivende medicin: Disse midler kan skjule, at man anvender andre dopingstoffer, og dermed kan de bruges til at sløre tegn på doping. Man må derfor ikke bruge vanddrivende midler ved konkurrencer.