Skleroserende midler til lokal injektion

C05BB

Revideret: 12.04.2018

I Danmark behandles ca. 20.000 patienter om året for varicer, heraf behandles de fleste endovenøst. Skleroterapi med polydocanol kan være både primær behandling til hovedvenestammen og supplement til andre behandlinger, hvis der efter primær behandling findes reståreknuder. 

 

Ved skleroterapi injiceres et skleroserende middel i de overfladiske varicer med den hensigt at inducere en flebitis, der efterfølgende fører til fibrosering af venestykket. Væskesklerosering er velkendt fra fx behandling af øsofagusvaricer, men det er udviklingen af skumsklerosering, der har gjort denne behandling anvendelig og populær.
 

Skumskleroterapi indebærer at lave små volumener af opløsningen i skum ved hurtig blanding og omrøring med et lille volumen luft. Dette kan så bruges til at behandle nogle af de større underliggende varicose vener, som normalt ikke ville blive behandlet med konventionel skleroterapi. 

Skummets udbredelse kan følges ultralydsmæssigt. Der kræves flere injektioner per behandling, og de kan gentages ved en senere lejlighed. Behandlingerne kan gennemføres uden bedøvelse. Recidivraten er ca. 13-16%. 

Anvendelsesområder

Benvaricer (både primære og recidive), hæmorider, teleangiectasier og reticulære vener. 

Farmakodynamik

Formålet med skleroterapi er at fremkalde endovaskulær fibrose. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Polidocanol Aethoxysklerol®
MediLink
injektionsvæske, opl.  5 mg/ml 5 amp. a 2 ml  
Polidocanol Aethoxysklerol®
MediLink
injektionsvæske, opl.  10 mg/ml 5 amp. a 2 ml  
Polidocanol Aethoxysklerol®
MediLink
injektionsvæske, opl.  30 mg/ml 5 amp. a 2 ml  

Referencer

2922. Duffy DM. Sclerosants: a comparative review. Dermatol Surg. 2010; 36:1010-25, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20590708 (Lokaliseret 27. maj 2016)
 
2923. Pannier F, Rabe E. Results from RCTs in Sclerotherapy: European Guidelines for Sclerotherapy in Chronic Venous Disorders. Phlebology. 2014; 29:39-44, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24843084 (Lokaliseret 27. maj 2016)
 
2924. Weiss MA, Hsu JT, Neuhaus I et al. Consensus for Sclerotherapy. Dermatol Surg. 2014; 40:1309-18, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418805 (Lokaliseret 27. maj 2016)
 
3119. Rasmussen LH, Lawaetz M, Bjoern L et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping for great saphenous varicose veins. Br J Surg. 2011; 98(8):1079-87, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21725957 (Lokaliseret 16. juni 2017)
 
3555. Systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials evaluating long-term outcomes of endovenous management of lower extremity varicose veins. Kheirelseid EAH, Crowe G, Sehgal R et al. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord. 2018; 6(2):256-70, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29292115 (Lokaliseret 12. april 2018)
 
 
 
Gå til toppen af siden...