Uteruskontraherende midler

G02A

Revideret: 11.05.2020

Gruppen omfatter:  

 

  • hypofysebaglaphormonet oxytocin og analogen carbetocin
  • sekalealkaloider
  • prostaglandiner.

Anvendelsesområder

 

Oxytocin anvendes til igangsætning af fødsel, vestimulation, profylakse og behandling af postpartum blødning efter vaginal fødsel og kejsersnit. 

 

Carbetocin anvendes til forebyggelse af uterusatoni efter vaginal fødsel og kejsersnit under epidural- eller spinalanæstesi. 

 

Sekalealkaloider anvendes til behandling af blødning efter abort eller fødsel. 

 

Prostaglandiner af typen PGE samt PGF2 anvendes til igangsætning af fødsel, behandling af atoni efter fødsel, ved medicinsk abort samt til forbehandling ved kirurgisk abort. 

 

Bemærk: 

Ved svær postpartum blødning på grund af uterusatoni kan midlerne med fordel anvendes i kombination, hvorved opnås en potenserende effekt. Midler fra alle grupper kan kombineres. 

Referencer

5003. Kalafat E, Gokce A, O'Brien P et al. Efficacy of Carbetocin in the Prevention of Postpartum Hemorrhage: A Systematic Review and Bayesian Meta-Analysis of Randomized Trials. J Matern Fetal Neonatal Med. 2019; , https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31537134/ (Lokaliseret 27. maj 2020)

 

5004. Gallos I,Williams H, Price M et al. Uterotonic Drugs to Prevent Postpartum Haemorrhage: A Network Meta-Analysis. Health Technol Assess. 2019; 23:1-356, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30821683/ (Lokaliseret 27. maj 2020)

 

1017. Postpartum blødning. Forebyggelse og håndtering. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. 2017; , https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/58b8420829687fe151a6f0a5/1488470550347/170226+Postpartum+blødning+2017.+Rev+2.pdf (Lokaliseret 24. marts 2017)

 
 
 
Gå til toppen af siden...