Motilitetsstimulerende midler (kvalme og opkastning)

A03F

Revideret: 28.02.2017

Den antiemetiske effekt er betinget dels af en blokade af dopaminreceptorerne i den centrale del af opkastnings-refleksbuen, dels af en accelereret ventrikeltømning til duodenum, hvorved impulsaktiviteten i de afferente nerver fra pylorus til den centrale del af opkastnings-refleksbuen nedsættes, svarende til det velkendte fænomen, at ventrikeltømning via opkastning ofte letter på kvalme. Den perifere virkning er betinget af en blokade af dopaminreceptorer lokaliseret i den øvre del af mave-tarmkanalen. Også en parasympatomimetisk virkning samt en direkte effekt på den glatte muskulatur har været fremhævet som mulige virkningsmekanismer. 

 

Sfinkterfunktionen i den nedre del af øsofagus potenseres. Styrken og koordinationen af de antrale og duodenale kontraktioner bedres, samtidig med at pylorussfinkteren afslappes, således at ventrikeltømningen til duodenum accelereres. Domperidon passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren og kan derfor være at foretrække frem for metoclopramid i tilfælde, hvor man ønsker helt at undgå risikoen for ekstrapyramidale bivirkninger. 

Anvendelsesområder

Kvalme og opkastning.

Præparatvalg

I forhold til effekt er metoclopramid og domperidon ligeværdige, men forskelle i bivirkningsprofilen kan gøre, at det ene præparat er at foretrække frem for det andet. Herunder kan domperidon anvendes ved risiko for ekstrapyramidale bivirkninger, da det kun i ringe grad passerer blod-hjernebarrieren, og metoclopramid kan være at foretrække specielt hos ældre med polyfarmaci grundet risiko for kardielle bivirkninger. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Domperidon Domperidon "Alternova"
Alternova
tabletter  10 mg 30 stk.   5,71
Metoclopramid Gastro-Timelets®
Kemifarma
Udgået 11.09.2017
hårde depotkapsler  30 mg 20 stk. (blister)  
Metoclopramid Gastro-Timelets®
Kemifarma
Udgået 11.09.2017
hårde depotkapsler  30 mg 50 stk. (blister)  
Metoclopramid Gastro-Timelets®
Kemifarma
Udgået 11.09.2017
hårde depotkapsler  30 mg 100 stk. (blister)  
Metoclopramid Metoclopramide "Accord"
Accord
tabletter  10 mg 50 stk. (blister)   3,24
Metoclopramid Metoclopramide "Accord"
Accord
tabletter  10 mg 100 stk. (blister)   2,25
Metoclopramid Metoclopramide "Orifarm"
Orifarm Generics
tabletter  10 mg 30 stk. (blister)   4,40
Metoclopramid Metoclopramide "Orifarm"
Orifarm Generics
tabletter  10 mg 50 stk. (blister)   3,30
Metoclopramid Metoclopramide "Orifarm"
Orifarm Generics
tabletter  10 mg 100 stk.(blister)   2,25
Metoclopramid Metoclopramide "Orion"
Orion Pharma
filmovertrukne tabletter  10 mg 30 stk. (blister)  
Metoclopramid Metoclopramide "Orion"
Orion Pharma
filmovertrukne tabletter  10 mg 50 stk. (blister)  
Metoclopramid Metoclopramide "Orion"
Orion Pharma
filmovertrukne tabletter  10 mg 100 stk. (blister)   2,30
Domperidon Motilium®
Janssen
filmovertrukne tabletter  10 mg 30 stk.   5,95
Metoclopramid Primperan®
sanofi
injektionsvæske, opl.  5 mg/ml 12 x 2 ml   16,90
Metoclopramid Primperan®
sanofi
injektionsvæske, opl.  5 mg/ml 12 x 2 ml   17,24
 
 
Gå til toppen af siden...