Progesteron og gestagener

G03D

Revideret: 31.05.2018

Gruppen omfatter det naturligt forekommende progesteron samt gestagener, der er syntetiske former af progesteron. 

Anvendelsesområder

  • Det naturligt forekommende progesteron anvendes som led i fertilitetsbehandling af kvinder med insufficient lutealfase: som substitution ved mistanke om lutealinsufficiens ved habituel abort, som substitution efter nedregulering med GnRH eller som substitution ved ægdonationsbehandling.
  • Gestagener er syntetiske præparater, som erstatter det naturlige hormon progesteron. Gestagen anvendes som svangerskabsforebyggelse (se Hormonale kontraceptiva), til behandling af blødningsproblemer som følge af anovulation, som supplement til østrogenterapi og -substitution med henblik på kontrol af endometriet og som led i medicinsk behandling af endometriose.

 

De forskellige gestagener har forskellig affinitet over for forskellige receptortyper, og de farmakologiske egenskaber varierer. Valg af gestagentype har derfor betydning for virkning og især bivirkninger. 

Tabel 1. Gestagenernes inddeling

Gestagener inddeles i:  

Karakteristika:  

Estraner (derivater af testosteron) 

Omfatter norethisteron samt stoffer, som i organismen omdannes til norethisteron. 

Norethisteronacetat har først og fremmest affinitet for progesteronreceptorerne, men har også en svag østrogen- og androgen aktivitet in vitro. 

Gonaner (derivater af testosteron) 

Omfatter levonorgestrel og de nyere gestagener, desogestrel, gestoden og norgestimat.  

Disse gestagener har helt overvejende progesteronvirkning, men også ganske svag androgen virkning. 

Pregnaner (derivater af progesteron) 

Omfatter bl.a. medroxyprogesteron og cyproteronacetat, som har en høj affinitet for progesteronreceptorer men ingen signifikant androgen-, østrogen- eller antimineralokortikoid virkning.  

Cyproteronacetat har derimod en antiandrogen virkning. 

Dienogest (hybrid mellem pregnaner og estraner) 

Har en specifik affinitet for progesteronreceptoren, uden signifikant østrogen, androgen, antimineralokortikoid eller glukokortikoid aktivitet, men derimod en svag antiandrogen virkning in vitro.  

Sammenlignet med andre gestagener har dienogest en stærk progesteronaktivitet i endometriet in vivo. 

Drospirenon (derivat af spironolacton) 

Har foruden progesteronvirkning også en svag antimineralokortikoid og antiandrogen virkning.  

Den antimineralokortikoide virkning kan virke svagt vanddrivende og øge udskillelsen af natrium samt nedsætte udskillelsen af kalium gennem nyrerne. 

Lægemiddelformer

Medroxyprogesteronacetat (MPA) og dienogest fås som orale gestagenpræparater.  

MPA og norethisteronacetat (NETA) findes i kombinationspræparater til hormonsubstitution og postmenopausal hormonterapi.  

 

Norethisteron og desogestrel findes i mini-piller til hormonal kontraception, se gestagener (hormonale kontraceptiva). Levonorgestrel, MPA og etonogestrel fås som depotpræparater.  

 

De øvrige gestagener er udelukkende markedsført som del af kombinations- og flerfasepræparater til hormonal kontraception.  

Behandlingsvejledning

Gestagen anvendes til behandling af anovulatoriske blødningsforstyrrelser, hvor der på grund af manglende ovulation og manglende dannelse af corpus luteum, ikke produceres progesteron til at regulere endometriet.  

 

Cyklisk behandling med gestagen i 10 dage hver måned vil da have en blødningsregulerende effekt. 

Gestagen (givet sekventielt eller kontinuerligt) anvendes også supplerende til kontinuerlig østrogenbehandling for at forhindre østrogeninduceret hyperplasi af endometriet, se 

Den sekventielle behandling gives dagligt i 10-14 dage i cykli på én til tre måneder. Den kontinuerlige behandling gives dagligt sammen med østrogen. I praksis kan det være lettere at anvende et dertil beregnet kombinationspræparat. 

 

Gestagen supprimerer endometriet men også endometrielignende væv uden for livmoderkaviteten, og kan derfor anvendes i kontinuerligt regime ved medicinsk behandling af endometriose, og i sjældne tilfælde ved recidiverende eller metastaserende endometriecancer.  

Hvis der ved truende eller gentagne aborter er konstateret corpus luteuminsufficiens, kan man forsøge substitutionsbehandling med progesteron, indtil placentaproduktionen af progesteron er tilstrækkelig.  

Ved assisteret reproduktion, som følge af eller som medfører utilstrækkelig corpus luteumfunktion, suppleres med progesteron ved oplægning af embryon.  

 

Gestagenernes anvendelse til kontraception omtales i afsnittet Hormonale kontraceptiva

Præparatvalg

  • Ved blødningsforstyrrelser som følge af anovulation kan man i første omgang vælge at behandle oralt med 10 mg medroxyprogesteronacetat i 10 dage. Behandlingen kan eventuelt gentages cyklisk hver måned i 2-3 måneder. Når det hypertrofiske endometrium er afstødt, kan nye blødningsforstyrrelser forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral.
  • Som supplement til østrogenbehandling kan både oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvendes i enten sekventielt eller kontinuerligt regime. Valg af præparat og regime afhænger af bivirkningsprofil, pris og kvindens præferencer.
  • Ved behandling af endometriose skal man ofte op i høje doser oralt for at opnå effektiv symptomlindring. Sammenlignet med andre orale gestagener har dienogest en stærk progesteronaktivitet i endometriet, og er derfor at foretrække. Intrauterin gestagenbehandling kan være at foretrække på grund af færre bivirkninger.

Forsigtighedsregler

Behandling med syntetisk gestagen skal seponeres ved indtrådt svangerskab på grund af risiko for virilisering af pigefostre.  

Som led i fertiltetsbehandling anvendes det naturligt forekommende progesteron i de første uger af graviditeten. 

Bivirkninger

Typiske gestagenbivirkninger er kvalme, uren hud, hovedpine, brystspænding, væskeophobning, nedsat stemningsleje samt gennembrudsblødninger (ved kontinuerlig behandling). Bivirkningerne er typisk dosisafhængige, men afhænger også af gestagentypen (se tabel 1).  

 

Behandlingen bør seponeres ved førstegangsforekomst af usædvanlig kraftig hovedpine, akutte synsforstyrrelser, tegn på tromboflebitis eller tromboemboli, icterus (kolestase) eller kraftig blodtryksstigning. 

 

Skift til præparat med anden gestagentype bør overvejes ved lettere bivirkninger. 

 
 
Gå til toppen af siden...