Midler med luteiniserende effekt

G03GA

Revideret: 11.01.2017

Disse stoffer er glykoproteiner. Humant choriongonadotropin (hCG) dannes i placentas trofoblastlag og udskilles gennem nyrerne hos gravide - især i første trimester. hCG har LH-lignende aktivitet med samme proteinstruktur, men en betydelig længere halveringstid. 

 

Se endvidere Gonadotropiner og andre ovulationsstimulerende midler

Anvendelsesområder

hCG anvendes til ovulationsinduktion ved anovulation og til ovulationsinduktion ved behandling med intrauterin insemination og in vitro-fertilisering. rLH kan anvendes som supplement til rFSH-behandling ved ovulationsinduktion hos patienter med hypogonadotrop hypogonadisme.
Mænd: Hypogonadisme, retentio testis. 

Behandlingsvejledning

Kvinder 

Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af clomifen, rFSH, uFSH eller hMG. Ovulation udløses ved at give en injektion af 5.000-10.000 IE uhCG eller 250 mikrogram rhCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved intrauterin insemination (IUI) og ved in vitro-fertilisering (IVF) gives hCG efter samme principper.
Ved in vitro-fertilisering bør hCG undlades, såfremt der er stor risiko for, at patienten kan udvikle ovarielt overstimulationssyndrom. Alternativt kan patienten, såfremt hun behandles med en antagonist protokol, få ægløsning ved hjælp af en GnRH-agonist.
Anovulatorisk infertilitet. Ved behandling af hypogonadotrop hypogonadisme bør FSH-behandling suppleres med LH 75-150 IE/dag. Virkningen af LH-behandlingen kan monitoreres ved hjælp af stigningen i estradiol. 


Mænd 

Behandling af mænd bør ledes af læge med andrologisk ekspertise. Dosis af hCG er ca. 1.500 IE 2 gange om ugen eller 3.000-6.000 IE 1 gang om ugen.  

Bivirkninger

Overstimulationssyndrom kan udløses af hCG efter forudgående stimulation med FSH eller hMG. Se endvidere Midler med follikelstimulerende effekt.

Farmakokinetik

Gonadotropiner nedbrydes i mave-tarmkanalen, hvorfor de må gives parenteralt. De udskilles stort set uomdannet gennem nyrerne. hCG har samme biologiske effekt og samme proteinstruktur som LH, men en betydelig længere halveringstid.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Lutropin-alfa (rLH) Luveris®
Merck
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  75 IE 1 x 75 IE   355,25
Lutropin-alfa (rLH) Luveris®
Merck
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  75 IE 1 x 75 IE (Paranova)   351,70
Choriongonadotropin-alfa (hCG) Ovitrelle
Merck
injektionsvæske, opl. i pen  250 mikrogram/0,5 ml 1 stk. (Orifarm)   331,00
Choriongonadotropin-alfa (hCG) Ovitrelle
Merck
injektionsvæske, opl. i pen  250 mikrogram/0,5 ml 1 stk. (Paranova)   319,15
Choriongonadotropin-alfa (hCG) Ovitrelle
Merck
injektionsvæske, opl. i pen  250 mikrogram/0,5 ml 1 stk.   334,40
Choriongonadotropin-alfa (hCG) Ovitrelle
Merck
injektionsvæske, opl. i pen  250 mikrogram/0,5 ml 1 stk. (2care4)   308,85
Choriongonadotropin (humant) (hCG) Pregnyl®
MSD
pulver og solvens til injektionsvæske, opl.  5000 IE 1 amp. a 5000 IE + solvens   3,41
 
 
Gå til toppen af siden...