Fusidin (antibiotika til systemisk brug)

J01XC

Revideret: 09.03.2017
Fusidin er et steroidantibiotikum uden hormonale virkninger.

Anvendelsesområder

Anvendes som led i behandling af alvorlige stafylokokinfektioner, fx sepsis, hvor andre stafylokokmidler ikke kan anvendes.  

 

Pga. risiko for resistensudvikling bør behandlingen foregå på basis af resistensbestemmelse og i kombination med andre midler som dicloxacillin, clindamycin, rifampicin eller et makrolid. Har ved oral anvendelse til hudinfektioner vist samme effekt som makrolider. 

 

Lokal anvendelse 

Kan anvendes til mindre hudinfektioner, fx impetigo forårsaget af S. aureus, og som øjendråber til bakteriel conjunctivitis.
Pga. risiko for resistensudvikling bør fusidin ikke anvendes lokalt på kronisk inficerede hudområder og sår.
Fusidinsalve indeholder natriumfusidat, som ikke må anvendes i øjnene eller øjenomgivelserne pga. lokalirriterende virkning. Fusidincreme og -gel har ikke denne bivirkning og kan anvendes i øjenomgivelserne 

 

Til behandling af øjne findes fusidin øjensalve og øjendråber, som ikke er lokalirriterende. 

Farmakodynamik

Se Antibiotika virkemåde og resistens . 


Virkningsspektrum 

Fusidin virker på: 

  • Staphylococcus aureus
  • Staphylococcus epidermidis
  • Corynebacterium diphtheriae
  • Neisseria meningitidis
  • Neisseria gonorrhoeae
  • Clostridium spp.
  • Nocardia spp.
  • Propionibacterium acnes.

  

Øverste grænse for MIC for mikroorganismer, som kan betegnes som fuldt følsomme, er ca. 2 mikrogram/ml.  

MIC for de fleste Staphylococcus aureus er 0,02-0,05 mikrogram/ml, for Streptococcus pyogenes mellem 1 og 10 mikrogram/ml, hvorfor disse anses som resistente over for fusidin.
 

Resistensforhold 

Se Antibiotika virkemåde og resistens

Farmakokinetik

Fusidin absorberes næsten fuldstændigt efter oral indgift og fordeler sig relativt hurtigt i organismen.  

Koncentrationen i de fleste væv er ca. en tredjedel til halvdelen af serumkoncentrationen. Det trænger ind i betændelsesfoci og kumuleres i fedtvæv. Det passerer ikke den normale blod-hjernebarriere og kun i ringe grad den inflammerede. Fusidin er meget proteinbundet (>95%), hvilket bl.a. har betydning for doseringen. 

Se endvidere tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Fusidin Fucidin®
LEO
filmovertrukne tabletter  250 mg 20 stk. (blister)   78,55
Fusidin Fucidin®
LEO
filmovertrukne tabletter  250 mg 100 stk.   73,00
Fusidin Fucidin®
LEO
filmovertrukne tabletter  250 mg 96 stk. (blister)   72,50
Fusidin Fucidin®
LEO
oral suspension  50 mg/ml 90 ml   72,13
Fusidin Fucidine
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  250 mg 20 stk. (blister)   78,04
Fusidin Fucidine
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  250 mg 100 stk. (blister)   72,21
 
 
Gå til toppen af siden...