Vancomycin

A07AA, J01XA

Revideret: 11.04.2018
Antibiotikum med virkning på grampositive bakterier.

Anvendelsesområder

Systemisk behandling med vancomycin er kun indiceret ved alvorlige infektioner, der er forårsaget af Staphylococcus aureusStaphylococcus epidermidis, Streptococcus pneumoniae, corynebakterier eller enterokokker, som er resistente over for β-lactamantibiotika som penicilliner og cefalosporiner. 

  

Det er indiceret til oral lokalbehandling ved Clostridium difficile infektion. 

Doseringsforslag

Normal dosering 

Voksne. 1 g i.v. 2 gange dgl. 

Børn. 40 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser. 

 

Nedsat nyrefunktion 

Voksne 

  • GFR 10-30 ml/min: 1 g i.v 1 gang dgl.
  • GFR < 10 ml/min: 0,5 g i.v. 1 gang dgl.

 

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

 

Vancomycin skal gives som langsom infusion (højst 10 mg/min svarende til 2 ml/min. ved en koncentration på 0,5%). 

 

Vancomycin kan sædvanligvis gives uden, at der er indikation for at måle serumkoncentrationer. Måling af vancomycin serumkoncentrationer er kun indiceret i tilfælde af moderat til svær nyreinsufficiens eller ved ekstrem vægt (over 100 kg) for at sikre, at doseringen er tilstrækkelig høj. 

 

Vancomycin serumkoncentrationer måles som den laveste værdi (dalværdien) umiddelbart inden indgift af næste dosis vancomycin. Er serumkoncentrationen af vancomycin 10-20 mg/l, er doseringen tilstrækkelig, og der fortsættes med uændret dosis. Er serumkoncentrationen < 10 mg/l, øges dosis. Er den > 40 mg/l, pauseres til ny måling er < 20 mg/l. 

 

Helt generelt er der to indikationer for at måle serumkoncentrationer af et antibiotikum: 

  • At sikre, at doseringen ikke akkumulerer i organismen (dvs. stigende dalværdier). Dette gælder specielt, hvis udskillelsen af antibiotika er nedsat som følge af reduceret nyrefunktion (oftest) eller leverfunktion.
  • At sikre tilstrækkelig høj terapeutisk koncentration.

Bivirkninger

De nefrotoksiske og ototoksiske bivirkninger af vancomycin er minimale, og der er i litteraturen ingen evidens for en sammenhæng mellem specifikke serumkoncentrationer og toksicitet (1660)

Farmakodynamik

Se Antibiotika virkemåde og resistens

  

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

Vancomycin virker på grampositive kokker, især Staphylococcus aureus (incl. MRSA), Staphylococcus epidermidis, streptokokker inkl. pneumokokker og enterokokker, samt grampositive stave, specielt corynebakterier, Listeria spp. og Clostridium difficile. Gramnegative mikroorganismer er resistente. 

  

Resistensforhold 

Vancomycinresistente Enterococcus faecium forekommer med øget hyppighed herhjemme, især hos patienter i anden antibiotisk behandling (selektion), se Antibiotika virkemåde og resistens

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Vancomycin Bactocin®
MIP
pulver til infusionsvæske, opl.  500 mg 5 stk.   208,28
Vancomycin Bactocin®
MIP
pulver til infusionsvæske, opl.  1000 mg 5 x 20 ml   168,74
Vancomycin Vancocin®
Mylan Hospital
hårde kapsler  125 mg 30 stk. (blister)   804,59
Vancomycin Vancocin®
Mylan Hospital
hårde kapsler  250 mg 30 stk. (blister)   799,76
Vancomycin Vancomycin "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  500 mg 1 stk.   271,40
Vancomycin Vancomycin "Fresenius Kabi"
Fresenius Kabi
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  1000 mg 1 stk.   166,20
Vancomycin Vancomycin "Orion"
Orion Pharma
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  500 mg 10 ml   271,40
Vancomycin Vancomycin "Orion"
Orion Pharma
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  1000 mg 20 ml   235,30
Vancomycin Vancomycin "Xellia"
Xellia
pulver til infusionsvæske, opl.  500 mg 10 ml   724,20
Vancomycin Vancomycin "Xellia"
Xellia
pulver til infusionsvæske, opl.  1000 mg 20 ml   728,60

Referencer

1660. Rybak MJ, Lomaestro BM, Rotschafer JC et al. Vancomycin Therapeutic Guidelines: A Summary of Consensus Recommendations from the Infectious Diseases Society of America, the American Society of Health-System Pharmacists, and the Society of Infectious Diseases Pharmacists. Clin Infect Dis. 2009; 49 (3):325-7, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19569969 (Lokaliseret 19. maj 2016)

 
 
 
Gå til toppen af siden...