Endokrin terapi

Nogle maligne tumorer udtrykker hormonreceptorer, og i visse tilfælde har det vist sig, at tumorvæksten kan påvirkes ved behandling med lægemidler, der enten påvirker hormonreceptorerne eller kroppens egen dannelse af hormoner. Denne behandling kaldes endokrin terapi. Hormonafhængige receptorer udtrykkes ved kræftsygdomme som prostatacancer, mammacancer, thyreoideacancer og cancer corporis uteri. 

Anvendelsesområde

Typisk har den endokrine behandling til hensigt at hæmme dannelsen af steroidhormoner eller forhindre kroppens egne hormoner i at binde sig til receptorerne.

Mammacancer 

Primære mammacarcinomer er receptorpositive i over halvdelen af tilfældene. Endokrin behandling af mammacancer foregår enten med en kompetitiv hæmning af hormonreceptorerne på cellekernens overflade (fx tamoxifen) eller med hæmmende virkning på de enzymer (aromataserne), der omdanner adrenale androgener til østron og østradiol. Endokrin behandling har effekt hos ca. 60% af patienter med østrogenreceptorpositive tumorer. Endokrin behandling anvendes adjuverende, ved lokalavanceret, recidiveret eller metastatisk mammacancer, som er påvist receptor-positiv. 

Antihormonbehandling gives som en daglig dosis i 5 år efter en operation eller indtil progression af sygdommen. 

Anvendelse af aromatasehæmmere (anastrozol, exemestan og letrozol) før menopausen bør kun ske efter forudgående medikamentel eller aktinisk kastration. 

På området findes en » behandlingsvejledning fra RADS. 

Endometriecancer 

Ved endometriecancer anvendes endokrin behandling hos patienter med metastatisk sygdom, ifald tumor er østrogen- eller progesteronpositiv.

Prostatacancer 

Ved endokrin behandling af prostatacancer anvendes stoffer med direkte antagonistisk virkning på androgenreceptorer, stoffer med indvirkning på steroidsyntesen eller gonadotropinfrigørende hormoner, der via en hæmning i hypofysen nedsætter testosteronproduktionen i gonaderne. Der foretages ikke receptoranalyse på prostatacancerceller, da stort set alle prostatacancertumorer primært er følsomme for antihormonbehandling. 

Endokrin behandling anvendes  først og fremmest ved metastaserende sygdom og i de andre nævnte tilfælde: Aberitarone er nu  godkendt til 2.-linjebehandling efter kemoterapi ved kastrationsresistent prostata cancer. Gonadotropinfrigørende hormonanaloger anvendes primært til lokal avanceret og metastatisk prostatacancer. Præparaterne anvendes desuden til visse patienter i forbindelse med kurativ strålebehandling for prostatacancer, og her gives behandlingen fra 6 måneder op til 3 år. 

Antiandrogener gives som en daglig dosis til progression af sygdommen (dog doseres prafamid 3 gange dgl.). 

På området findes en » behandlingsvejledning fra RADS.

Tilstande med overproduktion af væksthormon og gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner 

Her anvendes octreotid, der er en syntestisk analog til somatostatin.