Profylakse (antibiotika til systemisk brug)

J01

Revideret: 22.02.2018

Hensigten med profylaktisk brug af antibiotika er at supplere patientens immunforsvar og fjerne tilkomne bakterier. 

 

Ulempen ved den profylaktiske anvendelse er imidlertid, at den normale hud- og slimhindeflora ændres. De mikroorganismer, som patienten har en vis specifik immunitet over for, udryddes. I stedet selekteres for resistente mikroorganismer, som patienten måske ingen immunitet har over for, og som måske er mere virulente. 

 

Profylaktisk brug af antibiotika skal derfor kun anvendes, når effekten heraf er dokumenteret gennem kontrollerede undersøgelser. 

 

Antibiotisk profylakse bør kun gives på følgende indikationer: 

  • Peroperativ antibiotikaprofylakse
    Ved operationer, der omfatter bronkier og tarmkanal, ved osteosyntese af komplicerede frakturer, ved indsætning af hofte- og knæledsproteser og ved transplantation på større brandsår, anbefales peroperativ behandling med midler, der er rettet mod den forventede patogene flora. Hensigten er at opnå, at hæmatomer, væskeansamlinger o.l. indeholder baktericide koncentrationer af de anvendte antibiotika over for de bakterier, der kunne være til stede. Dette forudsætter, at blodkoncentrationen er maksimal på det tidspunkt, hvor hæmatomer, væskeansamlinger o.l. dannes.
    De anvendte antibiotika skal derfor indgives i tilslutning til - dvs. så lang tid før - operationen, at der opnås maksimale koncentrationer ved kirurgiens indledning, og at tilstrækkelige koncentrationer opretholdes under hele operationen. Dette er som regel ½ time før incision.
    Ved ukomplicerede operationer er én dosis, givet umiddelbart før indgrebet, fx ved anæstesiens indledning, tilstrækkelig. Fortsætter operationen ud over 3 timer, gentages dosis, hvis det anvendte antibiotikum har en plasmahalveringstid < 1 time, fx penicilliner og de fleste cefalosporiner.
    Profylaktisk brug af antibiotika ud over operationsforløbet har ikke dokumenteret effekt ved randomiserede placebokontrollerede undersøgelser og frarådes derfor i almindelighed, når patienten forlader operationsstuen.
  • Som profylakse over for specifikke mikroorganismer, fx penicillinprofylakse over for hæmolytiske streptokokker hos patienter, som har haft febris rheumatica.
  • Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos patienter med hjertesygdomme, som disponerer til endocarditis. Denne behandling gives kun i tilslutning til indgreb med risiko for bakteriæmi. Se endvidere hjerte- og kredsløbssygdomme i Odontologisk medicinvejledning.
    Profylaktisk anvendelse af antibiotika skal gives så kort tid som muligt før indgrebet, afhængigt af indgiftsmåden og aktuelt antibiotikum, så blodkoncentrationen er maksimal under indgrebet, og således at normalfloraen bliver påvirket så lidt som muligt forinden.
  • Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos husstanden til patienter med meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis, til nyfødte ved inficeret fostervand og til patienter, som har aspireret stærkt forurenet vand.
  • Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos patienter med alvorlige læsioner som åbne frakturer, knusningslæsioner, bidlæsioner samt læsioner af tarmkanalen (2931).
  • Profylaktisk anvendelse af antibiotika til neutropene patienter er omdiskuteret. Fluorquinoloner er vist at kunne nedsætte forekomsten af sepsis med gramnegative bakterier, men med betydelige resistensproblemer til følge. Den øgede resistens, der er set i Danmark hos fx E. coli, medfører en reduceret effekt af profylaksen. Effekten er afhængig af den tilgrundliggende lidelse og graden og varigheden af den neutropene fase, og der er ikke gunstig effekt på mortaliteten.

Referencer

897. Engesæter LB, Lie SA, Espehaug B et al. Antibiotic prophylaxis in total hip arthroplasty: effects of antibiotic prophylaxis systemically and in bone cement on the revision rate of 22,170 primary hip replacements followed 0-14 years in the Norwegian Arthroplasty Register. Acta Orthop Scand. 2003; 74(6):644-51, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14763692 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 

2931. Baddour LM. Soft tissue infections due to dog and cat bites. UpToDate. 2015; , http://www.uptodate.com/contents/soft-tissue-infections-due-to-dog-and-cat-bites (Lokaliseret 15. juni 2016)

 
 
 
Gå til toppen af siden...