Hæmmere af kolesterolabsorption

C10AX

Revideret: 27.02.2017
Ezetimibe administreret samtidig med statin er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med hyperkolesterolæmi, som ikke behandles hensigtsmæssigt med et statin alene. Sammenlagt giver disse to distinktive virkningsmekanismer (hæmning af absorption og hæmning af kolesterolsyntesen i leveren) en komplementær effekt i kolesterolreduktionen.

Anvendelsesområder

Hyperkolesterolæmi, der skyldes LDL-forhøjelse. Anvendes som tillæg til statin, hvor statinbehandling alene ikke er tilstrækkelig i forhold til målsætninger som beskrevet i guidelines. Monoterapi med ezetimibe er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med primær hyperkolesterolæmi, hvor behandling med HMG-CoA-reduktasehæmmer (statin) er kontraindiceret eller ikke tolereres. 
I placebokontrollerede undersøgelser sænkede monoterapi med ezetimibe 10 mg daglig signifikant total-kolesterol (13%), LDL-kolesterol (19%) og triglycerid (8%), og øgede HDL-kolesterol (3%). I kombination med statiner kan ses endnu større effekt. 
Ezetimibe sammen med et statin er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med familiær hyperkolesterolæmi, og ezetimibe er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med homozygot sitosterolæmi (fytosterolæmi).  

Farmakodynamik

Selektiv hæmning af den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler. Kolesterolabsorptionshæmmere virker i tyndtarmens børstesøm. Hæmningen af absorptionen af kolesterol medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren. Den intestinale kolesterolabsorption kan hæmmes med op til 50% uden at påvirke absorptionen af triglycerider, fedtsyrer, galdesyrer eller de fedtopløselige vitaminer A og D. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Ezetimibe Ezetrol®
MSD
tabletter 10 mg 28 stk. (blister) 13,76
Ezetimibe Ezetrol®
MSD
tabletter 10 mg 98 stk (blister) 12,39
Ezetimibe Ezetrol®
MSD
tabletter 10 mg (Orifarm) 28 stk. (blister) 13,61
Ezetimibe Ezetrol®
MSD
tabletter 10 mg (Orifarm) 98 stk (blister) 12,45
Ezetimibe Ezetrol®
MSD
tabletter 10 mg (Paranova Danmark) 28 stk. (blister) 13,64
Ezetimibe Ezetrol®
MSD
tabletter 10 mg (Paranova Danmark) 98 stk. (blister) 12,42
Ezetimibe Ezetrol®
MSD
tabletter 10 mg (2care4) 28 stk. (blister)
 
 
Gå til toppen af siden...