β-blokkere (hjerteinsufficiens)

Revideret: 27.02.2017
β-blokkere dæmper den forhøjede sympatiske aktivitet og normaliserer aktiviteten af de kardiale β-receptorer.

Anvendelsesområder

β-blokkere anvendes som supplement til igangværende behandling med ACE-hæmmer/ARB ved kronisk systolisk hjerteinsufficiens. Behandling med de to kardioselektive β1-receptorblokkere metroprolol og bisoprolol samt den non-selektive β-blokker carvedilol forlænger overlevelsen, reducerer morbiditet og sygdomsprogression og medfører en stigning i EF. Behandling med en af disse β-blokkere bør tilbydes alle afvandede og stabile patienter med symptomatisk hjertesvigt. Nebivolol kan også anvendes på denne indikation, men dokumentationen er mindre solid end for de andre tre β-blokkere. 

Behandlingsvejledning

Der begyndes med en lav dosering (1/8-1/16-del af den ønskede måldosis, fx metoprolol 12,5 mg, bisoprolol 1,25 mg eller carvedilol 3,125 mg x 2 daglig). Dosis øges hver 2. uge, indtil måldosis er nået, eller der er bivirkninger, som forhindrer yderligere dosisøgning eller medfører, at optitreringen bør foretages langsommere. 

Måldosis er metoprolol 200 mg x 1, bisoprolol 10 mg x 1 eller carvedilol 25 mg 2 gange daglig. 

 

Som med ACE-hæmmerne bør patienten orienteres om det behandlingsmæssige fokus på hindring af sygdomsprogression, og at behandlingen er vigtig trods evt. manglende eller initialt negativ symptomatisk virkning. 

Præparatvalg

Der er ingen afgørende forskel i effekt og bivirkninger. Prisen afgør valg af præparat. 

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Forsigtighedsregler

I startfasen (2-4 uger) kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne, som kan foranledige forbigående øgning i diuretika, langsommere optitrering eller dosisreduktion, hvilket patienterne bør informeres om.
 
 
Gå til toppen af siden...