Interferoner (immunstimulerende midler)

L03AB

Revideret: 03.01.2017

Interferoner kan inddeles i firehovedgrupper: Interferon-alfa, -beta, -lambda og -gamma . Der er ikke markedsført interferon-lambda lægemidler i Danmark. 

Pegyleret interferon er tilkoblet polyethylenglycol, som i væsentlig grad nedsætter clearance og gør ugentlig administration mulig. 

Anvendelsesområder

Interferon-alfa 

Kan anvendes mod virusinfektioner og var tidligere hovedmidlet i behandling af kronisk hepatitis B og C. Bruges også i behandlingen af en række maligne sygdomme. Generelt gælder dog, at interferon-alfa-behandling af hepatitis C og maligne sygdomme i tiltagende grad erstattes af nyere behandlinger, som dels er mere effektive, dels er mindre toksiske. Interferon-alfa kan også anvendes til lokal behandling af kondylomer, hvor anden behandling ikke har haft effekt. Desuden til behandling af en række hæmatologiske myeloproliferative sygdomme. 

 

Interferon-beta 

Anvendes ved dissemineret sklerose. Se Interferon-beta

 

Interferon-gamma 

Har en mere udtalt immunregulerende og væksthæmmende aktivitet sammenlignet med interferon-alfa og interferon-beta. Interferon-gammas evne til stimulation af normale leukocytters oxidative stofskifte, fagocytose og evne til bakteriedrab har ført til anvendelse ved kronisk granulomatøs sygdom (CGD), som er en sjælden arvelig sygdom med defekt i fagocytternes oxidative stofskifte og baktericide evne og deraf følgende recidiverende infektionstilbøjelighed. Interferon-gamma er i en ældre undersøgelse vist at reducere infektionshyppigheden . Virkningsmekanismen er ikke endeligt afklaret, og det bruges i dag ikke rutinemæssigt i CGD-behandlingen. 

Farmakodynamik

Interferon virker antiviralt ved at hæmme den ribosomale syntese af virusspecificerede proteiner. Ud over denne effekt har interferoner en sammensat aktivitet, der regulerer en række fysiologiske cellefunktioner og påvirker immunapparatet. Hovedvirkningerne er: 

  • hæmning af cellevækst og differentiering
  • stimulering af monocytter og makrofager
  • hæmning af virusreplikationen og af produktionen af inducérbare proteiner

  

Interferonernes påvirkning af celler fra mange forskellige organer er baggrunden for de betydelige bivirkninger, der ses ved behandlingen, bl.a. CNS-påvirkning (depression), autoimmune manifestationer og myelosuppression. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Interferon gamma-1b Imukin®
Horizon
injektionsvæske, opl.  200 mikrogram/ml 6 x 0,5 ml   498,94
Interferon gamma-1b Imukin®
Horizon
injektionsvæske, opl.  200 mikrogram/ml 6 x 0,5 ml   497,33
Interferon alfa-2b IntronA®
MSD
injektionsvæske, opl. i dosispen  18 Mill. IE 1 pen+12 injektionssæt   128,05
Interferon alfa-2b IntronA®
MSD
injektionsvæske, opl. i dosispen  30 Mill. IE 1 pen + 12 injektionssæt   127,24
Interferon alfa-2b IntronA®
MSD
injektionsvæske, opl. i dosispen  60 Mill. IE 1 pen + 12 injektionssæt   126,64
Pegyleret interferon alfa-2a Pegasys®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  135 mikrogram 4 x 0,5 ml   310,33
Pegyleret interferon alfa-2a Pegasys®
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  180 mikrogram 4 x 0,5 ml   271,43
Pegyleret interferon alfa-2b PegIntron
MSD
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., pen  50 mikrogram/0,5 ml 4 penne + 4 kanyler + 8 serv.   117,24
Pegyleret interferon alfa-2b PegIntron
MSD
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., pen  80 mikrogram/0,5 ml 4 penne + 4 kanyler + 8 serv.   115,91
Pegyleret interferon alfa-2b PegIntron
MSD
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., pen  100 mikrogram/0,5 ml 4 penne + 4 kanyler + 8 serv   115,83
Pegyleret interferon alfa-2b PegIntron
MSD
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., pen  120 mikrogram/0,5 ml 4 penne + 4 kanyler + 8 serv.   115,69
Pegyleret interferon alfa-2b PegIntron
MSD
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., pen  150 mikrogram/0,5 ml 4 penne + 4 kanyler + 8 serv.   115,71

Referencer

1207. The International Chronic Granulomatous Disease Cooperative Study Group. A controlled trial of interferon gamma to prevent infection in chronic granulomatous disease. N Engl J Med. 1991; 324(8):509-16, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1846940 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
2418. George PM, Badiger R, Alazawi W et al. Pharmacology and therapeutic potential of interferons. Pharmacol Ther. 2012; 135(1):44-53, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22484806 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
2720. Egli A, Santer DM, O’Shea D et al. The impact of the interferon-lambda family on the innate and adaptive immune response to viral infections. Emerg Microbes Infect. 2014; 3(7), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26038748 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...