Midler mod korttarmsyndrom

A16AX

Revideret: 23.03.2017

Teduglutid er en såkaldt GLP-2 analog. Glucagon-lignende peptid-2 (GLP-2) er et peptid, som udskilles fra tarmens L-celler, øger den intestinale og portale blodgennemstrømning, hæmmer syresekretionen og nedsætter tarmens motilitet. Teduglutid menes at have en trofisk virkning på tarmslimhinden.  Behandling med teduglutid medfører en øget intestinal absorption af væske, næringsstoffer samt elektrolytter, og reducerer tab af væske og næringsstoffer via stomi- eller fæcesudskillelse. Behandlingsindikationerne og behandlingsregimet med teduglutid ved korttarmsyndrom er langtfra klarlagt. 

På baggrund af den formodede trofiske virkning på tarmslimhinden er der en teoretisk risiko for udvikling af neoplasi i tyndtarm, colon, lever, pancreas og galdeveje i forbindelse med behandling med teduglutid. De hidtil udførte kliniske studier har ikke kunne bekræfte en sådan risiko. Der bør dog foretages koloskopi og anden billeddiagnostik før og under behandling med teduglutid. Aktuel malign sygdom eller tidligere malign sygdom i ovennævnte organer kontraindicerer behandling med præparatet. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Teduglutid Revestive
Shire Pharmaceuticals Ireland
pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 5 mg 28 sæt 6.701,22
 
 
Gå til toppen af siden...