Polypeptider

B02AB

Revideret: 05.03.2018

Polypeptidet aprotinin, som udvindes af bovint lungevæv, hæmmer relativt uspecifikt en række enzymer, herunder enzymer fra koagulations- og fibrinolysesystemet. 

 

Aprotinin skal administreres intravenøst. Polypeptidet kan, især ved gentagne ekspositioner, udløse allergiske/anafylaktiske reaktioner. Behandlingen skal derfor altid indledes med administration af en testdosis på 1 ml (10.000 KIE) mindst 10 minutter før resten af dosis, og behandlingen bør ikke gentages inden for de følgende 6 måneder. 

 

Den dominerende virkning af aprotinin er hæmning af fibrinolyseaktiviteten, men behandlingen medfører også hæmning af kontaktfaseaktivering af koagulationssystemet og dermed forlængelse af APTT. 

 

Aprotinin blev taget af markedet i 2007 på grund af mistanke om protrombotisk virkning, men efter revurdering af de foreliggende studier er det nu godkendt til forebyggelse af blodtab ved koronar bypass-operation, hvor der ikke foretages anden kardiovaskulær kirurgi (2934)

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Aprotinin Trasylol®
Nordic Drugs
injektions- og infusionsvæske, opl.  10.000 KIE/ml 50 ml   833,10

Referencer

2934. Royston D. The current place of aprotinin in the management of bleeding. Anaesthesia. 2015; 70, suppl 1:46-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25440394 (Lokaliseret 22. juni 2016)

 
 
 
Gå til toppen af siden...