Kraftigt virkende præparater (2. linje-behandlinger) mod attakvis multipel sklerose

Revideret: 20.03.2018

Tabel 2. 

 

Præparat  

Vigtigste  

virkningsmekanismer  

Effekt  

på attakker*  

Vigtigste  

bivirkninger  

Natalizumab 

Monoklonalt antistof, der blokerer adhæsionsmolekylet VLA-4 og medfører hæmning af leukocytmigration over blod-hjerne barrieren, herunder af pro-inflammatoriske B- og T-celler 

Ca. 68% færre attakker 

Infusionsreaktioner; urinvejsinfektioner; blokerende antistoffer; luftvejsinfektioner; progressiv multifokal leukoencephalitis 

Fingolimod 

Fingolimod metaboliseres til det aktive fingolimodfosfat, der ved binding til lymfocytternes sphingosin 1-phosphat (S1P)-receptorer blokerer lymfocytternes evne til at forlade lymfeknuderne medførende lymfopeni, som reducerer lymfocytternes infiltration af centralnervesystemet. 

Ca. 50% færre attakker 

Bradykardi og kardielle ledningsforstyrrelser efter første administration; hypersensibilitets reaktioner; luftvejsinfektioner; urinvejsinfektioner; makulaødem; dyspnø; herpes-virus infektioner; leverpåvirkning; enkelte tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalitis 

Alemtuzumab 

Monoklonalt antistof mod CD52. Når alemtuzumab bindes til CD52, går lymfocytterne til grunde via antistofafhængig cellulær cytolyse og komplementmedieret lyse. Efter indgift af alemtuzumab ses en hurtig depletering af både B- og T-lymfocytter. De erstattes af en ny population af lymfocyter, B-celler, hurtigere end T-celler, hvilket menes at ændre balancen i immunsystemet  

Ca. 50% færre attakker sammenlignet med interferon-beta 1a 

Hyppigt ses: Infusionsrelaterede bivirkninger omfatter ofte hovedpine, udslæt, feber, kvalme, urticaria, pruritus, søvnløshed, kuldegysninger, ansigtsrødme, træthed, dyspnø, dysgeusi, oppression, generaliseret udslæt, takykardi, dyspepsi, svimmelhed og smerter.  

Der er opstået alvorlige reaktioner hos 3% af patienterne, herunder tilfælde af feber, urticaria, atrieflimren, kvalme, oppression og hypotension. Udvikling af autoimmune sygdomme: thyroidea-sygdomme (thyroiditis, hyper- og hypothyroidisme) hos >40%, trombocytopeni (ITP) (1-2%), nefropati og anti-GBM-sygdom (enkelte tilfælde); Infektioner omfattende: appendicitis, gastro-enteritis, pneumomi, tandinfektion, alvorlige varicella zoster virusinfektioner, herunder primær varicella og varicella zoster-reaktivering, samt HPV-virusinfektion (human papilloma virus), herunder cervikal dysplasi. 

Mitoxantron** 

 

 

Syntetisk anthracenedion derivate, der interagerer med enzymet topoisomerase, hvilket medfører DNA beskadigelse og celledød. Immunsupprimerende middel, der specielt rammer prolifererende B- og T- lymfocytter 

Ca. 2/3 færre attakker 

Forbigående knoglemarvssuppression. Dosisafhængige generelle cytostatikabivirkninger, bl.a. kvalme og opkastninger, alopeci og stomatitis. Degenerativ kardiomyopati, som kan progrediere til intraktabel hjerteinsufficiens, ses med øget hyppighed med tiltagende kumuleret dosis. Sekundær amenoré optræder hos 10-20 % af fertile kvinder. Sekundær akut myeloid leukæmi forekommer i op til 1 ud af 100-150 behandlede patienter. Både hjerteinsufficiens og terapi-induceret akut leukæmi kan optræde flere år efter sidste mitoxantron dosis. 

Ocrelizumab 

Monoclonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ocrelizumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. 

Ca. 46% færre attakker sammenlignet med interferon-beta 1a 44 microg subkutant 3 gange ugentligt 

Hyppigst er infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses infektion i øvre luftveje, nasopharyngitis, influenzalignende symptomer, hypoglobulinæmi (fald i IgM), virale infektioner, herpes zoster 

Cladribin 

 

Cladribin udøver en langvarig virkning ved fortrinsvis at påvirke lymfocytter og de autoimmune processer, som er involveret i patofysiologien af MS. 

Ca. 58% færre attakker 

Lymfopeni. Let granulocytopeni almindeligt forekommende. Hududslæt og let hårtab ses hos 1-10%. 

* i placebo-kontrollerede fase III undersøgelser.  

** Mitoxantron anvendes i dag næsten udelukkende hos patienter med sekundær progressiv multipel sklerose og er derfor omtalt under Behandling af sekundær progressiv multipel sklerose

 

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Indholdsstoffer  

Kontraindiceret  

ved stærkt  

nedsat nyrefunktion  

Kontraindiceret  

ved stærkt  

nedsat leverfunktion  

Natalizumab 

Nej 

Nej 

Fingolimod 

Nej 

Ja (Child-Pugh C) 

Cladribin 

Ja 

Ja (Child-Pugh score > 6) 

Alemtuzumab 

Nej 

Nej 

Mitoxantron 

Nej 

Nej 

Ocrelizumab 

Nej* 

Nej* 

Cannabinoider 

Nej 

Nej 

Fampridin 

Ja (GFR < 80 ml/min.). 

Nej 

*Erfaring savnes 

 
 
Gå til toppen af siden...