Mineraler

A12

Revideret: 30.12.2015

Mineraler indgår bl.a. i opbygningen af knogler og tænder (calcium og fosfor). De er nødvendige for normal væske- og syre-basebalance (natrium, kalium og chlor), for nerve- og muskelcellers normale funktion (calcium, magnesium, kalium og natrium) og indgår som komponenter i hormoner (iod i thyroideahormoner), enzymer (fx magnesium i fosfokinase og molybdæn i xanthinoxidase) og andre vitale stoffer (jern i hæmoglobin og kobolt i vitamin B12). 

Mangel som følge af utilstrækkelig indtagelse forekommer kun sjældent i Danmark (med undtagelse af jern), og raske mennesker, der spiser en dansk gennemsnitskost, har ikke behov for mineraltilskud. 

I de Nordiske Næringsstofanbefalinger (2318) angives anbefalede daglige indtag for de mest essentielle mineraler. Ændringer i blodets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig.
Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. 

  

Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag og de nedre samt øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne. 

Mineral

Anbefalet 

dagligt 

indtag 

Nedre 

grænse 

Øvre 

grænse 

Calcium 900 mg 400 mg 2.500 mg
Fosfor 600 mg 300 mg 3.000 mg
Iod 150 mikrogram 70 mikrogram 600 mikrogram
Jern 11 mg 7 mg Ukendt
Kalium 3,5 g 1,6 g Ukendt
Kobber 0,9 mg 0,4 mg 5,0 mg
Magnesium 350 mg Ukendt Ukendt
Natrium < 2,5 g Ukendt Ukendt
Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram
Zink 9-12 mg 5 mg

25 mg (voksne), 

12,5 mg (børn) 

Calcium

Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium

  

Chrom

Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke(2318). Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. 

  

Fosfor

Findes i organismen som fosfat dels uorganisk overvejende i knogler, dels i mange forskellige for stofskiftet essentielle organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. 

Det anbefalede daglige indtag af fosfor er 600 mg (2327). Fosfat findes i en række fødeemner bundet til proteinerne, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grønsager. 

Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis eller osteomalaci (2328)

Øvre grænse for fosfatindtagelse kendes ikke med sikkerhed, men skønnes at være 3.000 mg. 

  

Iod

Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose (2339). Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. Anbefalet daglig tilførsel for voksne er 150 mikrogram. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. 

  

Jern

Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet og musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel

  

Kalium

Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium

  

Kobber (2329)

Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Anbefalet dagligt indtag er omkring 0,9 mg. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. 

  

Magnesium

Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Anbefalet daglig tilførsel for voksne er 300-350 mg. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi(2330), hvor øvre dosis af tilskud tilrådes at være omkring 250 mg om dagen(2331)

En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke på medicin.dk. 

  

Mangan

Daglig indtagelse af 2,5-7 mg med kosten dækker behovet, men generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke(2332). Mangel forekommer ikke i Danmark. 

  

Molybdæn(2333)

Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012(2318)). Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. 

  

Natrium

Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen. Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget saltindtag og forhøjet blodtryk (2334), og også en sammenhæng mellem begrænsning af saltindtag og faldende blodtryk (2594)

En pragmatisk vurdering er at begrænse saltindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. 

  

Selen

Indgår i enzymet glutationperoxidase, som nedbryder celleødelæggende peroxider. Indgår desuden i iodothyronin-deiodinase, der er af betydning for omdannelse af T4 (levothyroxin) til aktivt T3 (liothyroxin). Den daglige indtagelse af selen er øget til 60 mikrogram for mænd og 50 mikrogram for kvinder(2335, 2336), og denne mængde forekommer i almindelig varieret kost. Ligeledes er det anbefalede indtag øget til 60 mikrogram for gravide og ammende. Selenmangel er meget sjælden, men kan ses hos patienter, som i længere tid ernæres parenteralt. Lave værdier af selen er associeret til koronararteriesygdom (2337). En længerevarende daglig indtagelse af mere end 5 mikrogram/kg legemsvægt/dag (300-350 mikrogram hos voksne) kan medføre risiko for intoksikationssymptomer, selenose. Selenose giver forandringer af hår og negle, som bliver skøre og glansløse, og ved inflammatoriske hudforandringer. Ved højere daglig indtagelse kommer der neurologiske symptomer med paræstesier, ekstremitetssmerter, kramper og pareser. 

  

Zink

Indgår i en lang række enzymer, bl.a. kulsyreanhydrase, alkoholdehydrogenase og alkalisk fosfatase. Zink er nødvendigt for normal metabolisme af nukleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan ses ved kronisk alkoholisme, kroniske lever- og nyresygdomme og ved malabsorption. 

Ændringer i lugt- og smagssans, nedsat appetit, suboptimal vækst og forsinket sårheling er de hyppigst forekommende symptomer ved zinkmangel. 

Zink findes oftest i kød, mælk og mælkeprodukter samt fuldkornsprodukter. Anbefalet daglig tilførsel for voksne er 9-12 mg. Øvre grænse er omkring 25 mg for voksne og 12,5 mg for børn (2338)

Anvendelsesområder

Der er ikke videnskabelige holdepunkter for at mineraltilskud har nogen gavnlig virkning hos raske personer, som spiser en gennemsnitskost. 

  

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede stærke vitaminer og mineraler. Se endvidere Lægemiddelstyrelsen: Stærke vitaminer og mineraler) 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Magnesiumcitrat Magnesium Diasporal
Protina
pulver til oral opløsning 400 mg 50 stk. 3,38
Magnesiumcitrat Magnesium Diasporal
Protina
granulat til oral opløsning 300 mg 50 stk. 6,83

Referencer

2318. Norden. Nordic Nutrition Recommendations 2012. , http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:704251/FULLTEXT01.pdf (Lokaliseret 7. juli 2016)
 
2327. Institute of Medicine. Dietary Reference Intakes for Calcium, Phosphorus, Magnesium, Vitamin D, and Fluoride. 1997; , http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23115811 (Lokaliseret 3. juni 2016)
 
2328. Scientific Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies. Opinion of the Scientific Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies on a request from the Commission related to the Tolerable Upper Intake Level of Phosphorus. 2005; , http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/233.pdf (Lokaliseret 8. juni 2016)
 
2329. Institute of Medicine. Dietary Reference Intakes for Vitamin A, Vitamin K, Arsenic, Boron, Chromium, Copper, Iodine, Iron, Manganese, Molybdenum, Nickel, Silicon, Vanadium and Zinc. 2001; , http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK222310/ (Lokaliseret 3. juni 2016)
 
2330. Altman D, Carroli G, Duley L et al. Do women with pre-eclampsia, and their babies, benefit from magnesium sulphate? The Magpie Trial: a randomised placebo-controlled trial. Lancet. 2002; 359(9321):1877-90, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12057549 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2331. European Commisssion. Opinion of the Scientific Committee on Food on the Tolerable Upper Intake Level of Magnesium. 2001; , http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out105_en.pdf (Lokaliseret 3. juni 2016)
 
2332. Mullee A, Brown T, Collings R et al. Preparation of an evidence report identifying health outcomes upon which Dietary Reference Values could potentially be based for chromium, manganese and molybdenum. Scientific report submitted to EFSA. 2012; , http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/284e.pdf (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
2334. Law MR, Frost CD, Wald NJ. By how much does dietary salt reduction lower blood pressure? I. Analysis of observational data among populations. Br Med J. 1991; 302:811-5, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2025703 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2335. Hurst R, Armah CN, Dainty JR et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010; 91:923-31, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20181815 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2336. Xia Y, Hill KE, Li P et al. Optimization of selenoprotein P and other plasma selenium biomarkers for the assessment of the selenium nutritional requirement: a placebo-controlled double-blind study of selenomethionine supplementation in selenium-deficient Chinese subjects. Am J Clin Nutr. 2010; 92:525-31, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20573787 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2337. Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R et al. Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2006; 84:762-73, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17023702 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2338. Scientific Committee on Food. Tolerable Upper Intake Levels for Vitamins and Minerals. Parma: EFSA. 2006; p347, http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/efsa_rep/blobserver_assets/ndatolerableuil.pdf (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2339. Rasmussen LB, Carlé A, Jørgensen T et al. Iodine intake before and after mandatory iodization in Denmark: results from the Danish Investigation of Iodine Intake and Thyroid Diseases (DanThyr) study. Br J Nutr. 2008; 100:166-73, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18208635 (Lokaliseret 8. juni 2016)
 
2594. He FJ, Li J, Macgregor GA. Effect of longer term modest salt reduction on blood pressure: Cochrane systematic review and meta-analysis of randomised trials. BMJ. 2013; 346, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23558162 (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...