Plasmasubstitutter

B05AA

Revideret: 29.05.2018

Ved hypovolæmi skal det cirkulerende blodvolumen genoprettes for at sikre oxygentransport til vitale organer. 


Der findes 5 typer lægemidler til øgning af blodvolumen: 

Behandlingsvejledning

Hypovolæmi behandles primært med isoosmotiske elektrolytopløsninger, fx isotonisk natriumchlorid, eller en lactat- eller acetatbufret elektrolytopløsning. 

 

De syntetiske kolloider bør ikke anvendes til kritisk syge eller patienter med sepsis eller brandsår, da der er vist øget behov for dialyse og øget dødelighed ved anvendelsen af hydroxyethylstivelse. Dextran og gelatine har samme bivirkninger som stivelse (nyre- og koagulationspåvirkning), men om dette påvirker det samlede behandlingsresultat er fortsat uafklaret. 

Ved akut blodtab over 20% af blodvolumen overvejes blodtransfusion, og her kan erstatning gives i samme volumen som blodtabet. Ved større blodtab eller ukontrollerbar blødning skal substitution med trombocytkoncentrat og koagulationsfaktorer påbegyndes. 

Frisk frossen plasma bør af immunologiske og infektiøse grunde kun anvendes ved blødning og behov for tilførsel af koagulationsfaktorer af andre årsager, men ikke som volumenerstatning.

Det nødvendige volumen og infusionshastigheden vurderes ud fra en kombination af patientens kliniske tilstand og målinger af blodtryk, lactat, timediurese, plasmaelektrolytter og hæmoglobin. Ved behov suppleres med målinger af hjertets slagvolumen, centralt venetryk (CVP) og/eller centralvenøs iltmætning (SCVO2). 

Se endvidere Hypovolæmisk shock (shockbehandling)

 

Der henvises også til Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion

Præparatvalg

Elektrolytopløsningerne bør være førstevalg, da de opdaterede meta-analyser viser, at kolloiderne ikke er bedre, og at der er alvorlige bivirkninger og muligvis øget dødelighed ved anvendelsen af hydroxyethylstivelse blandt kritisk syge patienter (2512). Samlet er der for få højkvalitetsdata til at bedømme virkningerne og bivirkningerne af dextran og gelatine (2512)

Patienter med hovedtraume bør ikke have albumin, da det potentielt øger mortaliteten. Modsat er der evidens for, at overbehandling med krystalloider øger morbiditeten efter elektiv kirurgi (1676). Sikkerhedsprofilen for benyttelse af kolloider ved elektiv kirurgi er ikke belyst. Hvis syntetiske kolloider anvendes, skal nyrefunktion og koagulation kontrolleres, og anvendelsen skal ophøre ved tegn på påvirkning.
Sammenlignet med albumin er polysacchariderne og polypeptiderne billigere, men krystalloiderne er billigst. Af økonomiske grunde bør albuminforbruget derfor begrænses. 

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Plasmasubstitutter  

Kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion  

Konraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion  

Albumin 

Nej 

Nej 

Dextraner 

Nej 

Nej 

Humane plasmaproteiner 

Nej 

Nej 

Hydroxyethylstivelse 

Ja 

Ja 

Succinyleret gelatine 

Ja* 

Nej 

*Akut oligurisk nyresvigt. 

 

Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion. 

Kontraindikationer

  • Vedr. andre kontraindikationer, se de enkelte præparatbeskrivelser.
  • Nedsat nyre - eller leverfunktion (se ovenfor).

Referencer

1676. Varadhan KK, Lobo DN. A meta-analysis of randomised controlled trials of intravenous fluid therapy in major elective open abdominal surgery: getting the balance right. Proc Nutr Soc. 2010; 69:488-98, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20515521 (Lokaliseret 13. maj 2016)

 

2512. Perner A, Junttilla E, Haney M et al. Scandinavian clinical practice guideline on choice of fluid in resuscitation of critically ill patients with acute circulatory failure. Acta Anaesthesiol Scand. 2015; 59(3):274-85, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25363535 (Lokaliseret 13. maj 2016)

 
 
 
Gå til toppen af siden...