β-blokkere (hypertension)

C07A

Revideret: 04.04.2016

Indgift af β-blokkere medfører i løbet af timer til dage en reduktion af pulsfrekvens og hjerteminutvolumen på op til 25%, mest udtalt for β-blokkere uden egenstimulerende effekt. Den initiale nedsættelse af hjertets minutvolumen afløses af et gradvist fald i den perifere modstand over dage til uger, hvorfor blodtryksfaldet også indtræder protraheret.
Kombinerede α- og β-blokkere sænker såvel puls og minutvolumen samt den perifere modstand, men faldet i perifer modstand er protraheret, som det ses ved ikke-vasodilaterende β-blokkere. 

Anvendelsesområder

Hos patienter med ukompliceret hypertension kan man addere en β-blokker, hvis kombination af ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist + thiazid + calciumblokker ikke har tilstrækkelig effekt. Endvidere anvendes β-blokker ved hypertension og samtidig indikation for β-blokade (atrieflimren, hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom samt ekstrasystoli). 

Præparatvalg

Ved ukompliceret hypertension, hvor en β-blokker findes indiceret, bør man ikke anvende atenolol. Ved behov for samtidig α-blokerende virkning vil carvedilol være et hensigtsmæssigt valg. Ved hypertensiv krise anvendes labetalol

Kontraindikationer

Manifest og endnu ikke behandlet inkompenseret hjerteinsufficiens, atrio-ventrikulære overledningsforstyrrelser, astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (β1-selektive midler kan anvendes med forsigtighed, men anden behandling bør foretrækkes). β1-selektive midler skal anvendes med forsigtighed ved insulinbehandlet diabetes mellitus. 

Forsigtighedsregler

Ophør med behandling med β-blokkere bør ske langsomt, idet seponeringssyndrom med sved, indre uro og takykardi kan optræde indtil 3 uger efter. Ved pludselig seponering er der i enkelte tilfælde hos patienter med iskæmisk hjertelidelse set akut myokardieinfarkt samt endog dødsfald. Oftest ses dog kun let hjertebanken og uro i kroppen ved pludselig seponering. Se endvidere β-receptorblokerende midler.

Bivirkninger

Uhensigtsmæssig påvirkning af lipidprofilen og udvikling af insulinresistens eller diabetogen effekt.

Graviditet

Præparaterne passerer placenta, så fosteret opnår samme koncentration som moderen. Der foreligger alene follow-up studier efter behandling med labetalol. Anvendelse under graviditeten kræver kontrol af både moderen og fosterets tilstand. Se Hypertension hos gravide

 
 
Gå til toppen af siden...