Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

α-blokerende midler (hypertension)

C02CA

Revideret: 15.08.2011
Den antihypertensive virkning af doxazosin og terazosin skyldes postsynaptisk α-receptorblokade, hvilket medfører en perifer vasodilatation og blodtryksreduktion som følge af den nedsatte perifere modstand.
Den fulde virkning indtræder først efter nogle ugers behandling. Doxazosin og terazosin påvirker ikke hjertefrekvensen eller nyrefunktionen.

Anvendelsesområde

Arteriel hypertension. α-blokkere er generelt ikke velegnede til monoterapi, men bør kombineres med diuretika.

Præparatvalg

α-blokkere anvendes efterhånden sjældent i hypertensionsbehandlingen, og de er ikke førstevalgspræparater. Kan anvendes som 5. præparat og da oftest i form af doxazosin.

Forsigtighedsregler

Bør anvendes med forsigtighed ved initialdosering. Hvis denne er større end 1 mg terazosin 1 gang daglig, ses hos enkelte patienter inden for 30-90 minutter efter første tabletindtagelse bivirkninger i form af ortostatisk hypotension med svimmelhed, evt. kortvarigt bevidsthedstab. Denne bivirkning ses mindre hyppigt ved anvendelse af depotpræparater. 

Præparater

NavnFirmanavnStofferDispform og styrkePakningPris DDD
Cardosin® Retard Actavis Doxazosin depottabl. 4 mg 30 stk. (blister) 2,07
Cardosin® Retard Actavis Doxazosin depottabl. 4 mg 100 stk. (blister) 1,06
Carduran® Retard Pfizer Doxazosin depottabl. 4 mg 100 stk. (blister) 6,49
Doxazosin "Orifarm" Orifarm Generics Doxazosin depottabl. 4 mg 98 stk. (blister) 1,07
Doxazosin "Stada" Stada Doxazosin depottabl. 4 mg 30 stk. (blister) 1,96
Doxazosin "Stada" Stada Doxazosin depottabl. 4 mg 100 stk. (blister) 1,31
Doxazosin Retard "Arrow" Arrow Generics Doxazosin depottabl. 4 mg 28 stk. (blister) 2,07
Doxazosin Retard "Arrow" Arrow Generics Doxazosin depottabl. 4 mg 98 stk. (blister) 6,21
Sinalfa® Amdipharm Terazosin tabl. 2 mg 28 stk. (blister) 8,13
Sinalfa® Amdipharm Terazosin tabl. 2 mg 98 stk. (blister) 6,55
Sinalfa® Amdipharm Terazosin tabl. 5 mg 98 stk. (blister) 2,62

Forfattere/Referenter

» Lia E Bang (Forfatter)
Dansk Selskab for Almen Medicin, » Bo Christensen (Referent)
Dansk Hypertensionsselskab, » Karin Skov (Referent)