Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden)

Amorolfin, azolerne og ciclopirox er fungistatiske og bredspektrede.
Ciclopirox og ketoconazol har en antiinflammatorisk effekt, som gør, at disse stoffer kan anvendes i behandling af seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande med relation til Malassezia species, såsom psoriasis i hårbund og ansigt (sebopsoriasis) og atopisk dermatitis (head and neck dermatitis) ^{(487, 488, 489)}.
Ciclopirox og miconazol (samt visse andre imidazolderivater) har tillige en antibakteriel effekt og kan anvendes til behandling af erythrasma ^{(487, 490, 491)}.
Terbinafin er en allylamin, der har bedst effekt over for dermatofyter, hvor det er fungicidt. Effekten på gærsvampe er mindre udtalt (høje MIC-værdier). Ved lokal applikation kan en tilstrækkelig høj koncentration af terbinafin dog opnås. 

Udover de omtalte præparater, findes en række frihandelsvarer inden for fx shampoo, som man kan få oplysninger om på apoteket. 

Anvendelsesområde

Dermatomykoser samt erythrasma og trichomycosis axillaris. De 2 sidstnævte er ikke mykoser men overfladiske bakterielle hudlidelser i axiller og lyskeregion, forårsaget af henholdsvis Corynebacterium species og Nocardia tenuis. 

Behandlingsvejledning

De fleste tilfælde af svampeinfektioner i huden kan sufficient behandles med et lokalt antimykotikum igennem 1-4 uger (med terbinafin dog 1-2 uger, samt enkelt applikation ved interdigital dermatofytose). Fungistatiske midler skal anvendes, til symptomerne er svundet, fulgt af yderligere 1-2 ugers behandling. 

Præparatvalg

Dermatofyter. Ved inficeret hud er førstevalg terbinafin. Ved dermatofytosis (tinea) unguis  kan enkelte fingernegle med overfladiske  og/eller perifere forandringer behandles med effektivt penetrerende lokalt antimykotikum (amorolfin/ciclopirox)  i kombination med nedfiling eller keratolytisk salve. Ved udtalt affektion af flere negle vil systemisk behandling med terbinafin eller itraconazol  med fordel kombineret med amorolfin eller ciclopirox være indiceret.
Candida. Der vælges blandt azolerne. Afhængig af Candida species. Ved infektion i mundhulen miconazolpræparater (eller nystatin). Ved recidiv eller manglende respons kan man foretage resistensbestemmelse.
Malassezia. Der vælges et præparat, der indeholder ciclopirox eller ketoconazol. Zinkpyrition, miconazol og clotrimazol kan også anvendes. I svære tilfælde systemisk behandling med itraconazol, fluconazol eller undtagelsesvis ketoconazol.
Ketoconazol er kontraindiceret til patienter med leversygdomme. 

Bivirkninger

Referencer