Loop-diuretika

Loop-diuretikas hovedangrebspunkt er det opadstigende ben i Henles slynge. Karakteristisk er den stejle dosis-virkningskurve med høj maksimal virkning (high ceiling diuretics). Natriumudskillelsen kan for kortere perioder øges med 25% ud over det normale. 

Oralt 

Efter oral administration indtræder virkningen efter 0,5-1 time og varer 4-6 timer. Efter indgift af depotpræparaterne indtræder virkningen efter 3-4 timer, og virkningsvarigheden er 10-12 timer. 

Loop-diuretika nedsætter nyrernes koncentreringsevne. Loop-diuretika øger tillige udskillelsen af calcium og magnesium. Til forskel fra andre diuretika er de effektive hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion og kan endog benyttes som supplerende behandling hos patienter i dialyse under forudsætning af døgndiurese > 300 ml. 

Intravenøst 

Ved intravenøs administration har de en hurtigt indsættende vasodilaterende virkning, som resulterer i sænkning af fyldningstrykket i venstre ventrikel og udnyttes ved behandling af lungeødem. Loop-diuretika virker også renalt vasodilaterende og øger akut nyrens blodgennemstrømning Den glomerulære filtrationshastighed påvirkes normalt ikke. 

Anvendelsesområde

Den kraftige og hurtigt indsættende virkning gør disse diuretika særligt egnede til akut behandling, fx ved lungestase, ved » hypertensive kriser med tegn på volumenekspansion og til fremkaldelse af forceret diurese ved forgiftninger og urologiske operationer. 

Hos patienter med normal nyrefunktion har loop-diuretika normalt ingen plads i antihypertensiv behandling.
Loop-diuretika anvendes i ødembehandlingen, når tilstrækkeligt resultat ikke kan opnås med thiazider alene, både ved » hjerteinsufficiens, ved nefrotisk syndrom og ved » levercirrose.
 

Et særligt anvendelsesområde er anvendelsen af meget store orale eller intravenøse doser (op til 2 g furosemid eller 60 mg bumetanid i døgnet) til ødematøse og/eller hypertensive patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (glomerulær filtration ned til 3 ml/min.). Ved forøgelse af diuresen hos uræmikere med fikseret lav diurese kan man tillade disse patienter en mere liberal væskeindtagelse. 

Behandlingsvejledning

Hos inkompenserede patienter uden tidligere diuretikabehandling startes oftest med tabl. furosemid 40 mg x 3 dgl. (højere dosis ved kendt nefropati eller svær inkompensation). Ved mistanke om nedsat tarmabsorption (højresidig inkompensation eller » ascites) vælges oftest intravenøs administration. Hos inkompenserede patienter i oral diuretisk behandling øges den diuretiske behandling oftest til 150% og/eller skiftes til intravenøs administration. 

Ved behandling af patienter med svær » hjerteinsufficiens, » levercirrose eller nefrotisk syndrom indtræder undertiden diuretika-resistens trods høj dosering. I sådanne tilfælde kan effekten forbedres ved at nedsætte doseringsintervallet, skifte til konstant i.v. infusion og/eller tillægge et thiazidpræparat. 

Graviditet

Diuretika bør sædvanligvis ikke anvendes til gravide. Furosemid kan anvendes på særlige indikationer. Behandlingen er en specialistopgave. Se gravide under » Hypertensio arterialis. 

Amning

Bivirkninger

Den kraftige og stødvise virkning kan føles ubehagelig eller fremkalde praktiske problemer i dagliglivet, hvorfor nogle patienter foretrækker thiazidpræparater eller loop-diuretika med prolongeret virkning.  

Øresusen og temporær hørenedsættelse kan endvidere optræde efter store parenterale doser furosemid (> 250 mg/time). Hørenedsættelsen svinder i reglen ved seponering, men enkelte tilfælde af irreversibel døvhed er beskrevet. Ototoksiciteten er mindre for ækvinatriuretiske doser bumetanid, for hvilket stof der ikke er beskrevet blivende høreskader.  

Hos patienter med terminal nyreinsufficiens behandlet med 0,5-2 g furosemid dgl. kan der opstå bullæ på lyseksponeret hud. De svinder spontant efter seponering. Loop-diuretika kan i høje doser fremkalde muskelkramper og -smerter, især hos patienter med kronisk nyresvigt.
Loop-diuretika kan medføre stigning i serum-amylase. For furosemids vedkommende er der i sjældne tilfælde set pancreatitis. Isolerede tilfælde af hypocalcæmi og tetani er beskrevet. 

Interaktioner

Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler forstærkes ved samtidig indgift af loop-diuretika på grund af loop-diuretikainduceret renalt kaliumtab.  

Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved samtidig behandling med thiazid-diuretika.  

Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af loop-diuretika.  

NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket giver nedsat diuretisk effekt af loop-diuretika, og øget risiko for NSAID-relateret nyreinsufficiens.  

Loop-diuretika forstærker den nefro- og ototoksiske effekt af aminoglykosider og cisplatin.