Fontex®

N06AB03
 
 
Antidepressivum. Serotoningenoptagshæmmer.

Dispenseringsform

Dispergibletabletter. 1 dispergibel tablet indeholder 20 mg (delekærv) fluoxetinhydrochlorid. 

Doseringsforslag

Depression 

  • Voksne. Moderate til svære depressive episoder. 20 mg dgl. Dosis kan øges efter 3 uger til sædvanligvis højst 60 mg dgl. Gives som én dosis eller fordelt på 2 doser. Dosisøgning bør foretages langsomt under nøje overvågning.
  • Børn over 8 år. Moderate til svære depressive episoder. Initialt 10 mg dgl., dosis kan efter 1-2 uger øges til 20 mg dgl. Dosisøgning bør foretages langsomt under nøje overvågning.
    Behandlingen bør genovervejes ved manglende effekt efter 9 uger. Ved effekt bør behandlingen vurderes efter 6 måneder.
    Behandlingen af børn og unge under 18 år bør ske i kombination med samtaleterapi og skal varetages af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

 

OCD 

  • Voksne. Initialt 20 mg dgl. Dosis kan øges efter 2 uger til sædvanligvis højst 60 mg dgl. Gives som én dosis eller fordelt på 2 doser. Behandlingen bør tages op til revision efter 10 uger.

 

Bulimia nervosa 

  • Voksne. 60 mg dgl., givet som én dosis eller fordelt på 2 doser.

 

Bemærk: 

  • Ved sværere leverfunktionsnedsættelse nedsat dosis, fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.
  • Til ældre normalt højst 40 mg dgl. og maksimalt 60 mg dgl.
  • Dispergible tabletter kan synkes hele eller opløses i vand umiddelbart før indtagelse.
  • Erfaring savnes for doser over 80 mg dgl.
  • På grund af risiko for seponeringssymptomer som hovedpine, svimmelhed, kvalme og angst bør seponering, trods den lange halveringstid, om muligt foretages gradvist over mindst 1-2 uger.

Kontraindikationer

MAO-hæmmere 

Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation.
Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt.
En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. 

 

Metoprolol 

Kombination med metoprolol er kontraindiceret pga. øget risiko for metoprolol-bivirkninger, herunder udtalt bradykardi. 

Forsigtighedsregler

Blødningsforstyrrelser 

  • Abnorm blødning er forekommet ved behandling med SSRI. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere blødningsforstyrrelser.

Børn og unge 

  • Hos børn og unge under 18 år er både set øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet.
  • Fluoxetin bør kun anvendes til børn og unge mellem 8 og 18 år ved moderate til svære depressive episoder. Hvis behandling skønnes nødvendig, overvåges nøje for tegn på suicidal adfærd.
  • Nedsat vækst i højde og vægt er set ved behandling af børn og unge med fluoxetin. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales.
  • Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales.

Diabets mellitus  

  • Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes mellitus under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering.

Elektrostimulation (ECT) 

  • Forlængede krampeanfald er set i sjældne tilfælde ved samtidig behandling med elektrostimulation (ECT) og fluoxetin.

Epilepsi og kramper 

  • Udvikling af kramper er forekommet.
  • Behandling bør undgås ved ukontrolleret epilepsi.
  • Øget monitorering ved kontrolleret, stabil epilepsi.
  • Behandlingen seponeres ved tegn på forværret epilepsi eller nedsat krampetærskel.

Glaukom 

  • Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom.

Mani/hypomani 

  • Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
  • Behandling af bipolar depression med antidepressiva må kun fortages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin.
  • Behandlingen seponeres ved tegn på mani.

Panikangst 

  • Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen.

Risiko for allergiske reaktioner 

  • Alvorlige allergiske reaktioner er forekommet. Bør derfor seponeres ved tegn på allergi (fx hududslæt) med ukendt årsag.

Risiko for forlænget QT-interval 

  • QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
  • Ekg kan overvejes inden behandlingen ved hjertesygdom.

Risiko for hyponatriæmi 

  • Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved tegn på hyponatriæmi.

Risiko for knoglebrud 

  • Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression.

Skizofreni 

  • De psykotiske symptomer kan forværres.

Suicidaltanker og -adfærd 

  • Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år.
  • Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer.
  • Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Træthed.
Diarré, Kvalme.
Hovedpine, Søvnløshed.
Almindelige (1-10%) Kulderystelser, Nedsat appetit, Vægttab.
Dyspepsi, Mundtørhed, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
Forlænget QT-interval*, Palpitationer.
Artralgi.
Abnorme drømme, Angst, Anspændthed, Gaben, Koncentrationsbesvær, Nervøsitet, Rastløshed, Sedation, Somnolens, Svimmelhed, Søvnforstyrrelser, Tremor.
Hudkløe, Hududslæt, Rødme, Urticaria, Øget svedtendens.
Ejakulationsforstyrrelser, Erektil dysfunktion, Hyppig vandladning, Menstruationsforstyrrelser, Nedsat libido.
Sløret syn.
Ikke almindelige (0,1-1%) Gastro-intestinal blødning.
Dyspnø, Hypotension.
Ataksi, Balanceforstyrrelser, Depersonalisering, Dyskinesier, Eufori, Hukommelsesbesvær, Hyperaktivitet, Hypomani, Myokloni, Suicidale tanker eller adfærd, Tankeforstyrrelser.
Alopeci, Purpura.
Seksuelle forstyrrelser.
Tinnitus.
Sjældne (0,01-0,1%) Hepatitis.
Lungesymptomer  (herunder inflammation og fibrose), Vasculitis, Ventrikulære arytmier  (herunder torsades de pointes).
Leukopeni, Neutropeni, Trombocytopeni.
Hyperprolaktinæmi, Hyponatriæmi.
Aggressivitet, Agitation, Akatisi, Bucco-mastico-lingvalt syndrom, Dysfemi, Hallucinationer, Konfusion, Kramper, Mani, Panikangst, Serotoninsyndrom.
Erythema multiforme, Fotosensibilitet, Stevens-Johnsons syndrom, Toksisk epidermal nekrolyse.
Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Serumsygdomslignende reaktioner.
Priapisme, Vandladningsbesvær.

* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød. 

 

  • Serotoninsyndrom (se SSRI) og malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) er forekommet ved behandling med SSRI. Risikoen forøges ved samtidig anvendelse af serotonerge midler, midler, der svækker serotonins metabolisme (MAO-hæmmere) og dopaminantagonister.
  • Ved arytmier afbrydes behandlingen og der tages ekg.
  • Visse bivirkninger som fx angst, træthed og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra depressionssymptomer.
  • Hyponatriæmi ses særligt hos ældre.

Interaktioner

  • Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer.
  • Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol, tryptophan, fentanyl og triptaner) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
  • Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling.
  • Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes.
  • Øget risiko for blødning ved kombination med midler, der påvirker hæmostasen. Øget kontrol af INR ved behandling med antikoagulerende midler anbefales.
  • Forsigtighed ved kombination med midler, der kan sænke krampetærsklen (fx TCA, phenothiaziner, tramadol).
  • Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.
  • SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening.

 

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika.  

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Overordnet er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden væsentligt øget risiko for uønsket fosterpåvirkning som helhed. I nogle analyser er fluoxetin forbundet med en let øget (omkring 25%) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. 

SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20%, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. 

Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. 

Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20%. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødte barn.
Se endvidere:
Antidepressiv behandling af gravide 

Referencer: 3945, 3947, 3942, 3946, 3944, 2785, 3949, 3227, 3040, 3943

Se endvidere

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Med mindre særlige lægelige overvejelser taler for anvendelsen af fluoxetin, bør et andet præparat anvendes. Behandlingen bør gennemføres i samarbejde med en speciallæge i psykiatri. 

Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7%. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. 

Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (3 måneders karantæne).

Forgiftning

Farmakodynamik

Selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI). Hæmmer genoptaget af neurotransmitteren serotonin ved at blokere serotonin transport proteinet (SERT). Mængden af serotonin uden for nervecellen øges derved. Den antidepressive effekt skyldes formentlig en direkte øgning af serotonin i synapsespalterummet eller en nedregulering og desensibilisering af 5HT1A-autoreceptorerne (der hæmmer frigørelse af serotonin fra nerveterminalen). 
Påvirker desuden andre neurotransmittere og receptorer. Se endvidere tabel 4 i Antidepressiva

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 100%. 
  • Maksimal plasmakoncentration nås efter 6-8 timer. 
  • Metaboliseres i leveren via CYP2D6 til bl.a. den lige så aktive metabolit, norfluoxetin. 
  • Plasmahalveringstid for fluoxetin er 2-3 dage og for norfluoxetin 7-15 dage. 
  • Ved gentagen indgift øges plasmahalveringstiden for fluoxetin til 4-6 dage (dosisafhængig kinetik). 
  • Steady state-plasmakoncentration nås inden for 5 uger. 2,5-5% udskilles uomdannet gennem nyrerne, 10% som norfluoxetin.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) dispergible tabletter 20 mg 444315
30 stk. (blister)
286,10 9,54
(B) dispergible tabletter 20 mg 434852
100 stk. (blister)
909,20 9,09

Substitution

dispergible tabletter 20 mg
Fluoxetin "2care4" (Parallelimport), Fluoxetin, dispergible tabletter 20 mg
Fluoxetin "HEXAL" HEXAL, Fluoxetin, dispergible tabletter 20 mg
Fluoxetin "Orifarm" Orifarm Generics, Fluoxetin, opløselige tabletter 20 mg
 

Foto og identifikation

Dispergible tabletter  20 mg

Præg:
4400
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8 x 13
dispergible tabletter 20 mg
 
 
 

Referencer

2785 Larsen ER, Damkier P, Pedersen LH et al Use of psychotropic drugs during pregnancy and breast-feeding Acta Psychiatr Scand Suppl 2015 445 1-28 2016 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26344706


3040 Eke AC, Saccone G, Berghella V Selective serotonin reuptake inhibitor (SSRI) use during pregnancy and risk of preterm birth: a systematic review and meta-analysis BJOG 2016 2017 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27239775


3227 McAllister-Williams RH, Baldwin DS, Cantwell R et al British Association for Psychopharmacology consensus guidance on the use of psychotropic medication preconception, in pregnancy and postpartum 2017 J Psychopharmacol 2017 31(5) 519-52 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28440103


3942 Masarwa R, Bar-Oz B, Gorelik E et al Prenatal Exposure to SSRIs and SNRIs and Risk for Persistent Pulmonary Hypertension of The Newborn: A Systematic Review, Meta-Analysis and Network Meta-Analysis Am J Obstet Gynecol 2018 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30170040


3943 Grigoriadis S, VonderPorten EH, Mamisashvili L et al Antidepressant exposure during pregnancy and congenital malformations: is there an association? A systematic review and meta-analysis of the best evidence J Clin Psychiatry 2013 74(4) 293-308 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23656855


3944 Ross LE, Grigoriadis S, Mamisashvili L et al Selected pregnancy and delivery outcomes after exposure to antidepressant medication: a systematic review and meta-analysis JAMA Psychiatry 2013 70(4) 436-43 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23446732


3945 Wang S, Yang L, Wang L et al Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRIs) and the Risk of Congenital Heart Defects: A Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies J Am Heart Assoc 2015 4(5) 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25991012


3946 Kjaersgaard MI, Parner ET, Vestergaard M et al Prenatal antidepressant exposure and risk of spontaneous abortion - a population-based study PLoS One 2013 28(8) 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24015208


3947 Andersen JT, Andersen NL, Horwitz H et al Exposure to selective serotonin reuptake inhibitors in early pregnancy and the risk of miscarriage Obstet Gynecol 2014 124(4) 655-61 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25198261


3949 Gao SY, Wu QJ, Zhang TN et al Fluoxetine and congenital malformations: a systematic review and meta-analysis of cohort studies Br J Clin Pharmacol 2017 83(10) 2134-47 2018 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28513059

 
 

Revisionsdato

2018-11-19. Priserne er dog gældende pr. mandag den 3. december 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...