Lomir Retard

C08CA03
 
 

Calciumantagonist (gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Depotkapsler, hårde. 1 depotkapsel indeholder 5 mg isradipin. 

Doseringsforslag

Voksne 

  • 5 mg dgl. Hvis effekten ikke er tilstrækkelig efter 4 ugers behandling, kan der suppleres med anden antihypertensiv behandling.

 

Ældre samt ved nedsat nyre- og leverfunktion 

  • 2,5 mg 1 gang dgl. (er ikke muligt med de nuværende markedsførte styrker)

 

Beregn eGFR her: Beregneren er fjernet pga. krav om CE-mærkning.  

 

Bemærk: Depotkapslerne skal synkes hele. 

Kontraindikationer

  • Overfølsomhed over for dihydropyridiner
  • Nylig myokardieinfarkt < 1 måned
  • Kardiogent shock
  • Ustabil angina pectoris.

Forsigtighedsregler

  • Udtalt aortastenose
  • Kronisk hjerteinsufficiens
  • Syg sinusknude
  • Nedsat nyrefunktion
  • Nedsat leverfunktion
  • Ældre.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Perifere ødemer.
Hovedpine.
Rødme.
Almindelige (1-10%) Træthed, Utilpashed.
Gastro-intestinale gener.
Dyspnø, Palpitationer, Takykardi.
Svimmelhed.
Hududslæt.
Polyuri.
Ikke almindelige (0,1-1%) Hypotension.
Meget sjældne (< 0,01%) Gingival hyperplasi, Hepatitis.
Angina pectoris, Atrieflimren, Bradykardi, Hjerteinsufficiens, Myokardieinfarkt, Ventrikulære arytmier.
Anæmi, Leukopeni, Trombocytopeni.
Gynækomasti.
Artralgi, Rygsmerter, Smerter i ekstremiteter.
Angst, Depression, Hypæstesi, Nervøsitet, Paræstesier, Somnolens.
Fotosensibilitet.
Anafylaktisk reaktion, Angioødem.
Erektil dysfunktion.
Sløret syn, Synsforstyrrelser.
Ikke kendt Transitorisk cerebral iskæmi  (TCI).
Synkope.

Interaktioner

  • Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af isradipin betragteligt, og samtidig administration bør undgås. Andre induktorer, fx carbamazepin og phenobarbital kan have lignende effekt.
  • Der er rapporteret tilfælde af neurotoksicitet ved samtidig behandling med phenytoin, og kombinationen bør undgås.
  • Inhibitorer af CYP3A4, fx itraconazol, erythromycin og HIV-proteasehæmmere samt grapefrugtjuice kan øge biotilgængeligheden af isradipin, og dosisjustering kan være påkrævet.
  • Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er data for under 100 eksponerede. Der er hyppige beskrivelser af for tidlig fødsel, hvilket kan være confounding by indication. Blandt 63 eksponerede er der rapporteret 3 børn med medfødte misdannelser, hvilket er lidt mere end forventet. 


Se endvidere

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakodynamik

Isradipin er en selektiv calciumantagonist med større affinitet til calciumkanalerne i arteriernes glatte muskulatur end til calciumkanalerne i myokardiet. Som et resultat af den perifere vasodilatation nedsættes det arterielle blodtryk. Isradipin bevirker en mindre reduktion i den renale vaskulære modstand, hvilket medfører en let øgning i den renale gennemstrømning og glomerulære filtrationshastighed under de første 3-6 måneders behandling. 

Farmakokinetik

  • Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen, men undergår betydelig førstepassage-metabolisme. 
  • Biotilgængelighed 15-20%. 
  • Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter. 
  • Plasmahalveringstid ca. 8 timer, men betydelig interindividuel variation forekommer. 
  • 60-65% af den indgivne dosis udskilles i urinen og 25-30% med fæces.
  • Depotkapslerne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. 
  • Maksimal plasmakoncentration nås efter 5-7 timer. 
  • Virkningsvarighed ca. 24 timer.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Tilskud

Klausuleret tilskud ved behandlingskrævende hypertension eller anden form for hjerte-karsygdom, hvor behandling med dihydropyridin-calciumantagonister med generelt tilskud uden klausulering ikke tolereres, eller i helt særlige tilfælde - efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens tilstand - ikke er hensigtsmæssig. 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud". 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) hårde depotkapsler 5 mg  (EuroPharmaDK) (kan dosisdisp.) 014098
30 stk. (blister)
146,90 4,90
(B) hårde depotkapsler 5 mg  (EuroPharmaDK) (kan dosisdisp.) 014109
100 stk.
235,10 2,35
(B) hårde depotkapsler 5 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 105884
100 stk. (blister)
335,00 3,35

Substitution

hårde depotkapsler 5 mg
Lomir SRO (Parallelimport), Isradipin, hårde depotkapsler 5 mg
 
 
 

Revisionsdato

2017-04-18. Priserne er dog gældende pr. mandag den 11. september 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...