Redap®

D10AD03
 
 

Hudmiddel mod acne. Retinoidlignende middel

Anvendelsesområder

Acne vulgaris, hvor komedoner, papler og pustler er dominerende. 

Dispenseringsform

Creme. 1 g indeholder 1 mg adapalen.
Gel. 1 g indeholder 1 mg adapalen. 

Doseringsforslag

Appliceres 1 gang dgl. før sengetid.
 

Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn under 12 år. 

Kontraindikationer

Allergi over for indholdsstoffer.

Forsigtighedsregler

Bør ikke komme i kontakt med slimhinder, læderet hud (sår og hudafskrabninger), solskoldet eller eksematøs hud eller anvendes hos patienter med udbredt svær acne på grund af den lokalirriterende virkning. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Brændende fornemmelse i huden, Erytem, Hudirritation, Tør hud.
Ikke almindelige (0,1-1%) Eksfoliativ dermatitis, Fotosensibilitet, Kontaktdermatitis.
Ikke kendt Smerter  (i huden).

Graviditet

Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er ingen data for lokal anvendelse af adapalen, men for lokale retinoider er der data for 550 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. 
Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, bør også lokalbehandling undgås og seponeres ved indtrådt graviditet. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 


Se endvidere

Farmakodynamik

Adapalen bindes specifikt til retinoidreceptorer i keratinocytternes cellekerne. Normaliserer differentieringen af follikulære epitelceller og nedsætter herved dannelsen af mikrokomedoner. Adapalen har endvidere antiinflammatorisk effekt.

Farmakokinetik

Absorberes i ringe grad fra intakt hud. Systemisk virkning efter kutan applikation er ikke set.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Andre:
Cyklometikon : creme 1 mg/g
Glycerol : creme 1 mg/g
Poloxamer 182 : gel 1 mg/g
Propylenglycol : gel 1 mg/g
Squalen : creme 1 mg/g

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) creme 1 mg/g 020989
60g
124,20
(B) gel 1 mg/g 021000
60 g
165,00

Substitution

creme 1 mg/g
Differin (Parallelimport), Adapalen, creme 1 mg/g
Differine (Parallelimport), Adapalen, creme 1 mg/g
 
gel 1 mg/g
Differine (Parallelimport), Adapalen, gel 1 mg/g
 
 
 

Revisionsdato

2016-04-13. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...