Furix®

Tabletter. 1 tablet indeholder 20 mg (trykdelekærv), 40 mg (trykdelekærv), 250 mg (trykdelekærv) eller 500 mg (krydsdelekærv) furosemid.
Furix® Retard, depotkapsler, hårde. 1 depotkapsel indeholder 30 mg eller 60 mg furosemid. 

• Ødemer og hypertension
• Tabletter
  • Voksne. 20-160 mg dgl. fordelt på 1-3 doser (maksimalt 1.500 mg dgl.). Evt. større doser ved renal insufficiens. Ved akut og kronisk nyresvigt meget store doser, op til 4 g i døgnet, under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for fx elektrolyt- og kreatininkoncentrationer
  • Børn. 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget svær hjerteinsufficiens op til 5 mg/kg legemsvægt i døgnet i kortere tid.
• Depotkapsler
  • Voksne. 30-120 mg dgl. som éngangsdosis om morgenen eller fordelt på 2 doser, morgen og middag.
    Doseringen kan evt. øges efter behandling gennem nogle uger, den bør dog ikke overstige 1.500 mg i døgnet.
    Ved sværere hypertensive tilstande anbefales kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.

Bemærk: 

• Tabletter og depotkapsler
  • Bør indtages på tom mave, dvs. mindst 0,5 timer før et måltid eller to timer efter et måltid.
• Depotkapsler
  • Skal synkes hele.
  • Kan evt. åbnes, og indholdet opslæmmes i kold væske umiddelbart før indtagelse.
  • Må ikke tygges eller knuses.

• Allergi over for loop-diuretika pga. risiko for krydsallergi
• Hypovolæmi eller dehydrering
• Anurisk nyreinsufficiens
• Alvorlig hypokaliæmi
• Alvorlig hyponatriæmi
• Komatøse tilstande i forbindelse med hepatisk encefalopati.

• Latent eller manifest diabetes mellitus
• Porfyri
• Hypotension
• Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyningskar
• Leversygdomme
• Arthritis urica
• Systemisk lupus erythematosus
• Prostatahyperplasi
• Urinrørsforsnævring
• Blæretømningsproblemer
• Nefrotisk syndrom
• Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales
• Præmature spædbørn med respiratorisk distress-syndrom pga. risiko for persisterende ductus arteriosus Botalli
• Præmature pga. risiko for udvikling af nefrocalcinose og nefrolithiasis. Nyrefunktionen skal kontrolleres, og nyrerne ultralydsscannes.
• Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.

• Virkningen af digoxin og ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler forstærkes på grund af induceret renalt kaliumtab.
• Samtidig behandling med ceftazidim medførte forøget AUC for ceftazidim. Ceftazidim bør indtages mindst 2 timer før furosemid.
• Risiko for hypokaliæmi øges med glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder for thiaziddiuretika.
• Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) kan nedsættes.
• NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket medfører nedsat diuretisk effekt.
• Kan forstærke den nefro- og ototoksiske effekt af aminoglykosider og cisplatin.
• Colestyramin og colestipol binder furosemid.
• Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med risperidon.
• Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes.

Baggrund: Der er data for ca. 600 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på omkring 5%. Antallet af for tidligt fødte børn er ligeledes let forhøjet. I hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen, og ved anvendelse i 3. trimester kan der forekomme elektrolytforstyrrelser hos den nyfødte. Anvendes kun på særlige indikationer. Specialistopgave. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Blokerer Na⁺/K⁺/2Cl^--cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den diuretiske effekt, hvilket er effektivt i behandlingen af lungeødem. 

• Tabletter og orale dråber. Virkningen indtræder efter 0,5-1 time og er maksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer.
• Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og efter 2 timer (sammen med føde). Virkningsvarighed 10-12 timer.
• Injektionsvæske. Virkningen indtræder efter 5 minutter. Virkningsvarighed 2-4 timer.

• Biotilgængelighed af tabletter 50-70% med stor variabilitet mellem enkeltdoser og mellem patienter. Biotilgængelighed af depotkapsler er ca. 50% lavere.
• Føde kan i nogle tilfælde reducere biotilgængeligheden med 20-30%.
• Plasmahalveringstid 0,5-2,0 timer. Ved nyreinsufficiens kan terminal halveringstid være op til 24 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne ved tubulær sekretion.
• Efter oral indgift af tabletter indtræder virkningen efter 0,5-1 time og er maksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer.
• Depotkapslerne (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 min. fastende eller efter 2 timer indtaget sammen med føde. Virkningsvarighed 10-12 timer.