Furix®

Tabletter. 1 tablet indeholder 20 mg (trykdelekærv), 40 mg (trykdelekærv), 250 mg (trykdelekærv) eller 500 mg (krydsdelekærv) furosemid.
Furix® Retard, depotkapsler, hårde. 1 depotkapsel indeholder 30 mg eller 60 mg furosemid. 

• Ødemer og hypertension
• Tabletter
  • Voksne. 20-160 mg dgl. fordelt på 1-3 doser (maksimalt 1.500 mg dgl.). Evt. større doser ved renal insufficiens. Ved akut og kronisk nyresvigt meget store doser, op til 4 g i døgnet, under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for fx elektrolyt- og kreatininkoncentrationer
  • Børn. 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget svær hjerteinsufficiens op til 5 mg/kg legemsvægt i døgnet i kortere tid.
• Depotkapsler
  • Voksne. 30-120 mg dgl. som éngangsdosis om morgenen eller fordelt på 2 doser, morgen og middag.
    Doseringen kan evt. øges efter behandling gennem nogle uger, den bør dog ikke overstige 1.500 mg i døgnet.
    Ved sværere hypertensive tilstande anbefales kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.

Bemærk: 

• Tabletter og depotkapsler
  • Bør indtages på tom mave, dvs. mindst 0,5 timer før et måltid eller to timer efter et måltid.
• Depotkapsler
  • Skal synkes hele.
  • Kan evt. åbnes, og indholdet opslæmmes i kold væske umiddelbart før indtagelse.
  • Må ikke tygges eller knuses.

• Allergi over for sulfonamider
• Hypovolæmi eller dehydrering
• Anurisk nyreinsufficiens
• Alvorlig hypokaliæmi
• Alvorlig hyponatriæmi
• Komatøse tilstande i forbindelse med hepatisk encefalopati.

• Latent eller manifest diabetes mellitus
• Porfyri
• Hypotension
• Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyningskar
• Leversygdomme
• Arthritis urica
• Systemisk lupus erythematosus
• Prostatahyperplasi
• Urinrørsforsnævring
• Blæretømningsproblemer
• Nefrotisk syndrom
• Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales
• Præmature spædbørn med respiratorisk distress-syndrom pga. risiko for persisterende ductus arteriosus Botalli
• Præmature pga. risiko for udvikling af nefrocalcinose og nefrolithiasis. Nyrefunktionen skal kontrolleres, og nyrerne ultralydsscannes.

• Virkningen af digoxin og ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler forstærkes på grund af induceret renalt kaliumtab.
• Samtidig behandling med ceftazidim medførte forøget AUC for ceftazidim. Ceftazidim bør indtages mindst 2 timer før furosemid.
• Risiko for hypokaliæmi øges med glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder for thiaziddiuretika.
• Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) kan nedsættes.
• NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket medfører nedsat diuretisk effekt.
• Kan forstærke den nefro- og ototoksiske effekt af aminoglykosider og cisplatin.
• Colestyramin og colestipol binder furosemid.
• Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med risperidon.
• Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes.

Baggrund: Der er data for ca. 570 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på 5-7%. Antallet af for tidligt fødte børn er ligeledes let forhøjet. Det er uklart, om en evt. sammenhæng skyldes effekten af lægemidlet eller den underliggende sygdom. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen, og ved anvendelse i 3. trimester kan der forekomme elektrolytforstyrrelser hos den nyfødte. Anvendes kun på særlige indikationer. Specialistopgave. 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Furosemid blokerer Na⁺/K⁺/2Cl^--cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den diuretiske effekt, hvilket er effektivt i behandlingen af lungeødem. 

• Biotilgængelighed af tabletter 50-70% med stor variabilitet mellem enkeltdoser og mellem patienter. Biotilgængelighed af depotkapsler er ca. 50% lavere.
• Føde kan i nogle tilfælde reducere biotilgængeligheden med 20-30%.
• Plasmahalveringstid 0,5-2,0 timer. Ved nyreinsufficiens kan terminal halveringstid være op til 24 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne ved tubulær sekretion.
• Efter oral indgift af tabletter indtræder virkningen efter 0,5-1 time og er maksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer.
• Depotkapslerne (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 min. fastende eller efter 2 timer indtaget sammen med føde. Virkningsvarighed 10-12 timer.