Lasix® Retard

Depotkapsler. 1 depotkapsel indeholder 60 mg furosemid. 

Voksne  

• 30-120 mg dgl. som éngangsdosis om morgenen eller fordelt på 2 doser, morgen og middag.
• Dosis kan evt. øges efter behandling gennem nogle uger, den bør dog ikke overstige 1.500 mg i døgnet.
• Ved sværere hypertensive tilstande anbefales kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.

Bemærk 

• Depotkapslerne bør indtages på tom mave, dvs. mindst 0,5 timer før et måltid eller to timer efter et måltid. 
• Depotkapslerne skal synkes hele.
• Depotkapslerne kan evt. åbnes, og indholdet opslæmmes i kold væske umiddelbart før anvendelsen. 
• Depotkapslerne må ikke tygges eller knuses.

• Allergi over for sulfonamider
• Hypovolæmi eller dehydrering
• Anurisk nyreinsufficiens
• Koma i forbindelse med hepatisk encefalopati.

• Latent eller manifest diabetes mellitus 
• Porfyri 
• Hypotension 
• Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyningskar
• Leversygdomme 
• Arthritis urica 
• Systemisk lupus erythematosus 
• Prostatahyperplasi 
• Vandladningsbesvær 
• Nefrotisk syndrom 
• Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales.

• Virkningen af digoxin og ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler forstærkes pga. induceret renalt kaliumtab.
• Risiko for hypokaliæmi øges med glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion.
• Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) kan nedsættes.
• NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket medfører nedsat diuretisk effekt.
• Kan forstærke den nefro- og ototoksiske effekt af aminoglykosider og cisplatin.
• Colestyramin og colestipol binder furosemid.
• Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med risperidon.
• Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes.

Baggrund: Der er data for ca. 570 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på 5-7%. Antallet af for tidligt fødte børn er ligeledes let forhøjet. Det er uklart, om en evt. sammenhæng skyldes effekten af lægemidlet eller den underliggende sygdom. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen, og ved anvendelse i 3. trimester kan der forekomme elektrolytforstyrrelser hos den nyfødte. Anvendes kun på særlige indikationer. Specialistopgave. 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Furosemid blokerer Na⁺/K⁺/2Cl^--cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den diuretiske effekt, hvilket er effektivt i behandlingen af lungeødem. 

• Depotkapslerne (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt.
• Biotilgængelighed for depotkapsler er ca. 50% af almindelige furosemidtabletters biotilgængelighed, som er 50-70% med stor variabilitet mellem enkeltdoser og mellem patienter.
• Føde kan i nogle tilfælde reducere biotilgængeligheden med 20-30%.
• Plasmahalveringstid 0,5-2,0 timer.
• Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter fastende eller efter 2 timer indtaget sammen med føde.
• Virkningsvarighed ca. 10 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne ved tubulær sekretion.