MicardisPlus®

Tabletter. 1 tablet indeholder 80 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid. 

Voksne. 

• 1 tabl. dgl. om morgenen.
• Ved nedsat leverfunktion dog højst 40 mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid 1 gang dgl.
  

Bemærk: Bør ikke anvendes til børn. 

Telmisartan 

• Svært nedsat leverfunktion og/eller kolestase
• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).

Hydrochlorthiazid 

• Overfølsomhed over for thiazider, antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen og sulfonamider
• Svært nedsat nyre- eller leverfunktion.

Telmisartan  

• Nedsat leverfunktion
• Nyrearteriestenose
• Aorta- eller mitralklapstenose
• Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.
• Ved nedsat nyrefunktion anbefales det at følge serum-kalium og kreatininniveauerne regelmæssigt.
• I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatatorer.
• Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
• Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere.
• Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotensin II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget.

    

Hydrochlorthiazid 

• Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose.
• Arthritis urica.
• Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes.
• Diabetes mellitus, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glukosetolerancen.

Telmisartan 

• Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
• NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre.
• Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithium anbefales. Det samme gælder digoxin.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
• Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes.

Hydrochlorthiazid 

• Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider.
• Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales.
• Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab.
• Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er eller carbamazepin.
• Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT).
• Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt.

Baggrund: 

• Telmisartan
  Der er meget begrænsede data for angiotensin II-antagonister. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Skal undgås på lige fod med ACE-hæmmere.
• Diuretika
  Diuretika bør sædvanligvis ikke anvendes til gravide, kun på særlige indikationer og under visse forudsætninger. Behandlingen er en specialistopgave. Er brug af diuretika nødvendigt, foretrækkes bendroflumethiazid eller i særlige tilfælde furosemid.

Se endvidere Hypertension hos gravide. 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

• Telmisartan blokerer angiotensin-II-type 1- receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. 
• Hydrochlorthiazid hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den totale perifere vaskulære resistens.

Svarer til de enkelte indholdsstoffer: 

Telmisartan 

• Biotilgængelighed ca. 50%.
• Maksimal plasmakoncentration nås efter 0,5-2 timer.
• Metaboliseres ved glucuronidering i leveren.
• Eliminationen er bifasisk med en terminal halveringstid på ca. 24 timer.
• Udskilles hovedsageligt med galden som uomdannet stof og glucuronider heraf.
• Mindre end 1% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Maksimal virkning indtræder i løbet af ca. 3 timer.
• Virkningsvarighed minimum 24 timer. 

Hydrochlorthiazid 

• Biotilgængelighed ca. 70%.
• Plasmahalveringstid 9,5-13 timer.
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Virkningen indtræder efter ca. 2 timer og er maksimal efter ca. 4-6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 12 timer.