Noradrenalin "SAD"

C01CA03
 
 

Sympatomimetikum med α- og β1-receptorstimulerende virkning. Har mindre virkning på β2-receptorer end adrenalin. Har i lavere doser derfor næsten udelukkende karkontraherende virkning og ingen bronkodilaterende virkning. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg noradrenalin. 

Doseringsforslag

  • Startdosis 0,05-0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
  • Skal gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til velfungerende centralt beliggende venekateter (CVK) under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen.
  • Kan kortvarigt administreres i stor perifer vene på bydende indikation.

Kontraindikationer

  • Hypertension, især forbundet med arteriosklerose, hvor der kan opstå hjerneblødning.
  • Tyrotoksikose på grund af den i forvejen øgede sympatiske tonus.
  • Hypovolæmi.
  • Ubehandlet takyarytmi og ventrikelflimren.
  • Fæokromocytom.

Forsigtighedsregler

Forsigtighed ved:  

  • hypertension
  • obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
  • diabetes mellitus
  • kardiovaskulære lidelser
  • patienter i behandling med tricykliske antidepressiva.
  • Patientens væske- og elektrolytstatus bør behandles så vidt muligt før - ellers under noradrenalinbehandling, idet denne kan maskere en hypovolæmisk tilstand.

Patientsikkerhed

Fejltype Beskrivelse Konsekvens
Administrations-/ dispenseringsfejl For høj infusionshastighed på grund af gennemskylning af infusionsslange (flushing). Kraftigt forhøjet blodtryk inden for minutter.
Administrations-/ dispenseringsfejl For høj infusionshastighed. Fejlagtigt blev præparatet givet som bolus i stedet for kontinuerlig infusion. Voldsom blodtryksstigning (263/152) og bradykardi.
Administrations-/ dispenseringsfejl For høj infusionshastighed. Ved skift af infusionspose med (dobbeltdosis) noradrenalin, løber infusionen meget stærkt igennem pumpen (på trods af at pumpen er slukket grundet hypertensionstilfælde). Herefter skiftes infusionspumpen straks, og patientens blodtryk stabiliseres. Kraftigt svingende blodtryk i løbet af få timer.
Administrations-/ dispenseringsfejl Visuel forveksling af noradrenalin "SAD" og lidokain-noradrenalin "SAD". Indlæggelse. Nedsat pumpekraft af hjertet.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Ikke kendt Arytmier, Cerebral hæmoragi, Dyspnø, Hjertestop, Hypertension, Iskæmi.
Påvirkning af blodglucose.
Angst, Konfusion, Psykose, Svimmelhed, Tremor.
Urinretention, Vandladningsbesvær.

Interaktioner

  • Anvendelse i forbindelse med halogenerede anæstetika kan give alvorlige hjertearytmier.
  • Forsigtighed ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved virkningen forstærkes og forlænges kraftigt. Kombinationen bør så vidt muligt undgås.
  • Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Ved anafylaksi er behandlingsindikationen dog absolut.  


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Anvendelse af noradrenalin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Farmakodynamik

Stimulerer fortrinsvist α1-, α2- og β1- adrenoceptorer og har relativt lille effekt på β2- adrenoceptorer. Noradrenalin har en kraftig stimulerende effekt på hjertet (kontraktion, frekvens, ledningshastighed, metabolisme) og en stærk vasokontraherende effekt med øget perifer modstand. Dette giver en betydelig stigning i både systolisk og diastolisk blodtryk i tillæg til de kardiale effekter. 

Farmakokinetik

  • Effekt inden for 1-2 minutter efter i.v.-injektion.
  • Virkningsvarigheden få minutter.
  • Metaboliseres eller optages i nerveenderne i de sympatiske nerver.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Forligelighed ved infusion 

  • Blandbar med isotonisk glucose-infusionsvæske eller natriumchlorid-infusionsvæske.
  • Bemærk: Pga. uforligelighed må noradrenalin ikke blandes med alkaliske væsker (pH > 8).

  

Holdbarhed 

Opbevares i køleskab (2-8ºC). 

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Konservering:
Methylparahydroxybenzoat  (E218) : injektionsvæske 1 mg/ml (inj.væ., opl. i htgl.)

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
injektionsvæske 1 mg/ml 745659
1 ml amp
injektionsvæske 1 mg/ml 745653
10 ml
injektionsvæske 1 mg/ml 745661
1 ml amp x10
injektionsvæske 1 mg/ml 748632
10 ml x10
 
 

Revisionsdato

2017-06-13. Priserne er dog gældende pr. mandag den 17. juli 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...