Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Omeprazol "Recept"

ATC-kode

A02BC01
Ventrikelsekretionshæmmende middel med specifik virkning på syrepumpen (protonpumpen) i parietalcellerne.

Dispenseringsform

Enterokapsler, hårde. 1 enterokapsel indeholder 20 mg omeprazol. 

Indikationer

  • Gastro-øsofageal reflukssygdom
  • Ulcus duodeni, ulcus ventriculi
  • Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika
  • NSAID-associeret ulcus ventriculi eller ulcus duodeni
  • Zollinger-Ellisons syndrom
  • Aspirationsprofylakse i forbindelse med narkose.

Doseringsforslag

Gastro-øsofageal reflukssygdom 

  • Voksne og børn > 2 år med legemsvægt > 20 kg. 20 mg 1 gang dgl. i 4 (-8) uger. Dosis kan øges til 40 mg 1 gang dgl.
    Profylaktisk langtidsbehandling. 10 mg 1 gang dgl.
  • Børn > 1 år med legemsvægt 10-20 kg. 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 20 mg 1 gang dgl.

  

Ulcussygdom 

  • Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi.

  

Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika 

  • Voksne. 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.

  

NSAID-associeret ulcus 

  • Behandling. Voksne. 20 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger.
  • Profylakse. Voksne. 20 mg 1 gang dgl.

  

Zollinger-Ellisons syndrom 

  • Voksne. Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 80 mg bør fordeles på 2 doser.

  

Aspirationsprofylakse 

  • Voksne. 40 mg aftenen før kirurgisk indgreb og 40 mg om morgenen inden indgrebet.


Bemærk: 

Enterokapslerne skal synkes hele. Må ikke tygges eller knuses. 

Behandling af børn er en specialistopgave. 

Forsigtighedsregler

Forsigtighed ved nedsat lever- eller nyrefunktion og til ældre.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%)
Kvalme, opkastning, diarré, obstipation, flatulens.
Hovedpine, sedation, svimmelhed, søvnforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Forhøjede leverenzymer.
Ødemer.
Øget risiko for fraktur*.
Hududslæt, hudkløe, øget svedtendens.
Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%)
Konfusion, hallucinationer.
Meget sjældne (under 0,01%)
Leukopeni, trombocytopeni, agranulocytose.
Gynækomasti.
Agitation, depression, hepatisk encefalopati.
Toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnsons syndrom.
Angioødem, anafylaktisk reaktion.

Behandling i 8 uger eller mere inducerer et rebound-fænomen af ventriklens syreproduktion, som i sig selv kan inducere syrerelaterede symptomer (dyspepsi, halsbrand, sure regurgitationer) efter ophør. Disse symptomer kan fortsætte i mindst 4 uger efter seponering. 

* Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte, håndled, rygsøjle), hovedsageligt hos ældre eller patienter med andre kendte risikofaktorer. 

Interaktioner

  • Omeprazol nedsætter AUC for atazanavir og nelfinavir, og kombinationen bør undgås. Dosis af andre proteasehæmmere, fx indinavir og saquinavir, bør justeres ved samtidig brug af omeprazol.
  • Omeprazol kan nedsætte effekten af clopidogrel med øget risiko for tromboser, formentlig pga. reduceret omdannelse af clopidogrel til den aktive metabolit i leveren. Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig.
  • Absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx ketoconazol og itraconazol, kan ændres.
  • Omeprazol nedsætter plasmakoncentrationen af clozapin med ca. 45% pga. induktion af clozapins omsætning via CYP1A2.
  • Omeprazol øger plasmakoncentrationen af methrotrexat, carbamazepin, phenytoin og moclobemid, og dosisjustering kan være nødvendig.
  • Voriconazol øger AUC for omeprazol med 280%, og dosisreduktion anbefales ved omeprazol-doser > 40 mg dgl.
  • Naturlægemidler med perikon nedsætter absorptionen af omeprazol med 40-50% pga. induktion af biotransformationen i leveren til inaktive forbindelser via CYP2C19 og CYP3A4.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Der er data for over 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.  

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.  

Bloddonor

Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).

Farmakokinetik

Omeprazol er en prodrug, der omdannes til dens aktive form i parietalcellerne. Biotilgængelighed ca. 50%. Biotransformeres i udstrakt grad ved førstepassage-metabolisme i leveren til inaktive forbindelser. Da omeprazol er ustabilt i surt miljø, er enterokapslerne fremstillet således, at stoffet først frigøres i tarmen. Det omdannes til et sulfenamid, som er den aktive hæmmer af enzymet H+/K+-ATPase (syrepumpen). Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 1-3 timer. Metaboliseres i leveren via CYP2C19 og CYP3A4. Plasmahalveringstid ca. 1 time. Mindre end 0,1% udskilles som uomdannet stof. 

Indholdsstoffer

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkeVnr.PakningPris i kr.Pris DDD
(B) enterokapsler 20 mg 020713
28 stk.
30,00 1,07
(B) enterokapsler 20 mg 020895
56 stk.
60,00 1,07
(B) enterokapsler 20 mg 020741
100 stk.
75,00 0,75

Substitution

enterokapsler 20 mg
» Losec® AstraZeneca, Omeprazol
» Omeprazol "Actavis" Actavis, Omeprazol
» Omeprazol "Bluefish" Bluefish, Omeprazol
» Omeprazol "BMM Pharma" Bluefish, Omeprazol
» Omeprazol "Pensa" Pensa Pharma, Omeprazol
» Omeprazol "Sandoz" Sandoz, Omeprazol
» Omeprazol "Stada" PharmaCoDane, Omeprazol
» Omestad PharmaCoDane, Omeprazol
 

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: enterokapsler  20 mg
PrægOM, 20
KærvIngen kærv
FarveHvid
 

Revisionsdato

2013-02-18. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. maj 2013