Jurnista

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 8 mg, 16 mg eller 32 mg hydromorphonhydrochlorid. 

Ikke tidligere opioidbehandlede 

• Voksne og børn > 12 år. Sædvanligvis 8 mg hver 24. time stigende efter behov.
• Ældre. Dosis skal nedsættes.

Skift mellem opioider kan beregnes her: 

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Bemærk: 

• Depottabletterne skal synkes hele.
• Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.

Dosis bør nedsættes ved let nedsat leverfunktion. Kontraindiceret ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion. 

• Svær respirationsdepression
• Cor pulmonale
• Svær KOL eller akut svær astma
• Ikke-opioidinduceret paralytisk ileus eller akutte abdominalsmerter.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Hypovolæmi
• Hypotension
• Prostatahypertrofi
• Hypotyroidisme
• Pancreatitis
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Ved kortere tids behandling aftrappes i praksis med 5-10 mg hver eller hver anden dag. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).

• Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension.
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes.
• Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.
• Samtidig indgift af morphinagonister/-antagonister nedsætter virkningen og medfører risiko for abstinenssymptomer.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis ved intranasal anvendelse er under 1%. Biotilgængeligheden er lidt højere ved oral behandling, og den mængde, barnet får under maternel oral behandling, forventes at være betryggende lav. 

Anvendelse af hydromorphon medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Opioidagonist med primær virkning på μ-opioidreceptorerne i CNS og med svag affinitet til қ-receptorerne. 

• Fordelingsvolumen 0,99-1,45 l/kg.
• Metaboliseres i leveren.
• Eliminationen forløber i flere faser med plasmahalveringstider 1,7 timer (initialt) og ca. 15 timer (terminalt).
• En mindre del udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Oral administration. Biotilgængelighed 20-30% pga. udtalt first pass-metabolisme. Maksimal plasmakoncentration efter 30-45 minutter (tabletter), ca. 1 time (kapsler), ca. 3 timer (depotkapsler) og 6-8 timer (depottabletter). Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.

Enkelttilskud kan søges. Ansøgningen skal bl.a. indeholde følgende: 

• Patientens diagnose.
• Kort beskrivelse af patientens behov for behandling med stærke opioider.
• Beskrivelse af tidligere behandlingsforsøg med relevante smertestillende lægemidler, herunder behandlingsvarighed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser.
• Der skal som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og  oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva,  gabapentin og  pregabalin.
• Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel.