Furosemid "HEXAL"

Tabletter. 1 tablet indeholder 40 mg (delekærv) furosemid. 

Voksne 

• 20-160 mg dgl. fordelt på 1-3 doser (maksimalt 1.500 mg dgl.).
• Ved akut og kronisk nyresvigt kan furosemid anvendes i meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m.

Børn 

• 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet.
• Ved meget svær hjerteinsufficiens op til 5 mg/kg legemsvægt i døgnet i kortere tid.

Bemærk: 

• Tabletterne bør indtages på tom mave, dvs. mindst 0,5 timer før et måltid eller to timer efter et måltid.

• Allergi over for loop-diuretika pga. risiko for krydsallergi
• Hypovolæmi eller dehydrering
• Alvorlig hypokaliæmi
• Alvorlig hyponatriæmi
• Komatøse tilstande i forbindelse med hepatisk encefalopati.

• Latent eller manifest diabetes mellitus
• Porfyri
• Hypotension
• Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyningskar
• Leversygdomme
• Arthritis urica
• Systemisk lupus erythematosus
• Prostatahyperplasi
• Urinrørsforsnævring
• Blæretømningsproblemer
• Nefrotisk syndrom
• Præmature spædbørn med respiratorisk distress-syndrom pga. risiko for persisterende ductus arteriosus Botalli
• Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales.
• Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.

• Virkningen af digoxin og ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler forstærkes på grund af induceret renalt kaliumtab.
• Samtidig behandling med ceftazidim medførte forøget AUC for ceftazidim. Ceftazidim bør indtages mindst 2 timer før furosemid.
• Risiko for hypokaliæmi øges med glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion.
• Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) kan nedsættes.
• NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket medfører nedsat diuretisk effekt. Kan forstærker den nefro- og ototoksiske effekt af aminoglykosider og cisplatin.
• Colestyramin og colestipol binder furosemid.
• Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med risperidon.
• Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes.

Baggrund: Der er data for ca. 600 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på omkring 5%. Antallet af for tidligt fødte børn er ligeledes let forhøjet. I hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen, og ved anvendelse i 3. trimester kan der forekomme elektrolytforstyrrelser hos den nyfødte. Anvendes kun på særlige indikationer. Specialistopgave. 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Injektion: Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps). 

Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Blokerer Na⁺/K⁺/2Cl^--cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den diuretiske effekt, hvilket er effektivt i behandlingen af lungeødem. 

• Tabletter og orale dråber. Virkningen indtræder efter 0,5-1 time og er maksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer.
• Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og efter 2 timer (sammen med føde). Virkningsvarighed 10-12 timer.
• Injektionsvæske. Virkningen indtræder efter 5 minutter. Virkningsvarighed 2-4 timer.

• Plasmahalveringstid 0,5-2,0 timer (op til 24 timer ved nyreinsufficiens).
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne ved tubulær sekretion.
• Oral administration. Biotilgængelighed 50-70% med betydelig inter- og intraindividuel variation. Samtidig fødeindtagelse nedsætter biotilgængeligheden med 20-30%.
  Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.