Janumet®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 850 mg metforminhydrochlorid
• 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 1.000 mg metforminhydrochlorid.

Voksne. 50+850 mg eller 50+1.000 mg 2 gange dgl. 

Bemærk: 

• Bør gives 2 gange dgl. sammen med et måltid for at reducere de gastro-intestinale bivirkninger, som metformin er forbundet med.
• Ved anvendelse i kombination med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan en lavere dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for hypoglykæmi. 
• Erfaring savnes vedr. patienter < 18 år.

• Overfølsomhed over for en DPP-IV-hæmmer
• Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og lactacidose
• Diabetisk prækoma
• Stærkt kronisk nedsat nyrefunktion med GFR < 30 ml/min.
• Stærkt nedsat leverfunktion
• Akut alkoholforgiftning
• Intravenøs administration af iodholdige kontrastmidler
• Tilstande med vævshypoxi (fx nyligt myokardieinfarkt, shock, hjerte- eller respirationssvigt) og større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin.

• Metformin skal seponeres 48 timer før elektiv operation med universel eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Type 1-diabetes.
• Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre.
• Bør ikke anvendes ved moderat nedsat nyrefunktion med GFR 30-60 ml/min.
• Metformin skal pauseres fra 3 dage før indgift af iodholdige røntgenkontraststoffer på grund af risiko for forværring i nyrefunktion og udvikling af lactacidose. Behandlingen må først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Metformin skal pauseres hos patienter med påvirket almentilstand, dehydrering eller påvirket nyrefunktion.
• Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse.
• Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres.
• Akut pancreatitis i anamnesen.
• Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres.

• Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β₁-selektive β-blokkere bør anvendes.
• Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
• ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi.
• Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof risiko for lactacidose.

Baggrund: 

Sitagliptin: Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. 

Metformin:
Polycystisk ovariesyndrom, PCOS: 

Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede og ca. 1.000 eksponerede gennem hele graviditeten uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ikke konsensus om den kliniske gevinst ved behandling af gravide PCOS-patienter med metformin, og behandlingen er en specialistopgave. 

Diabetes uden PCOS: 

Behandling af diabetes under graviditet er en specialistopgave. Der er data for mindre end 200 eksponerede på forskellige tidspunkter af graviditeten uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. 

Se Antidiabetika (forgiftninger). 

Kombinationspræparat. 

Sitagliptin 

• Hæmmer dipeptidylpeptidase og dermed enzymets hydrolyse af inkretinhormoner. 
• Insulinfrigørelsen øges, og glucagonnivauet reduceres afhængigt af glucosekoncentrationen. 
• Sitagliptin er vægtneutral.

Metformin 

• Øger insulinfølsomheden. 
• Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen
• Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne
• Hæmmer glucosenydannelsen i leveren.

Svarer til de enkelte indholdsstoffer:  

Sitagliptin 

• Biotilgængelighed ca. 85%. 
• Plasmahalveringstid ca. 12 timer. 
• Ca. 80% udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Metformin 

• Biotilgængelighed 50-60%. 
• Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 2,5 timer. 
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne. 
• Se endvidere tabel 1 i Orale antidiabetika.