Fludarabinphosphat "Pharmachemie"

Udgået: 05.11.2018
L01BB05
 
 

Cytostatikum. Antimetabolit. Fluorsubstitueret purinanalog. 

Anvendelsesområder

  • Kronisk B-celle lymfatisk leukæmi hos patienter med tilstrækkelig knoglemarvsreserve. Førstelinjebehandling med fludarabinfosfat bør kun anvendes til patienter med symptomer eller tegn på progressiv sygdom.

Fludarabinfosfat bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Koncentrat til injektions- og infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 25 mg fludarabinphosphat (svarende til 39,05 mg fludarabin). 

Doseringsforslag

Voksne. 25 mg/m2 legemsoverflade/døgn i 5 døgn, gives i.v. enten som bolus eller som infusion over 30 min. Doseringen gentages hver 28. dag. Den optimale behandlingstid afhænger af respons og tolerabilitet, men i reglen anvendes ca. 6 behandlingsserier. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 30-70 ml/min. skal dosis reduceres med op til 50%. 

  

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen

Advarsel: Koncentrat til injektions- og infusionsvæske må ikke gives ufortyndet. 

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed tilrådes. 


Se endvidere

Kontraindikationer

  • Hæmolytisk anæmi.

Forsigtighedsregler

  • Knoglemarvsinsufficiens, herunder myelosuppression, induceret af tidligere behandling med andre cytostatika eller strålebehandling.
  • Der bør foretages regelmæssig kontrol af blodstatus.
  • Ved behov for blodtransfusion under eller tæt efter behandlingen skal patienten have bestrålet blod, idet der er risiko for transfusionsrelateret graft versus host-sygdom.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Feber, Træthed.
Diarré, Kvalme, Opkastning.
Hoste.
Anæmi, Neutropeni, Trombocytopeni.
Infektioner.
Almindelige (1-10%) Kulderystelser, Nedsat appetit.
Stomatitis.
Ødemer.
Knoglemarvsdepression, Myelodysplastisk syndrom, Myeloid leukæmi.
Perifer neuropati.
Hududslæt, Mucositis.
Synsforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%) Tumorlysesyndrom.
Gastro-intestinal blødning, Leverpåvirkning.
Dyspnø, Lungefibrose, Pneumoni.
Hæmolytisk anæmi, Trombocytopenisk purpura.
Konfusion.
Sjældne (0,01-0,1%) Arytmier, Hjertestop.
Agitation, Koma, Kramper.
Hudcancer, Stevens-Johnsons syndrom, Toksisk epidermal nekrolyse.
Blindhed, Neuritis optica.
Ikke kendt Cerebral hæmoragi, Pulmonal blødning.
Leukoencefalopati, Posterior reversibelt encefalopati-syndrom.
Hæmoragisk cystitis.

  

Interaktioner

Den terapeutiske effekt af fludarabinfosfat kan nedsættes af dipyridamol eller andre hæmmere af adenosin-optagelse. 

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning

 

Se også Antineoplastiske midler

Referencer: 2954, 4270, 4264, 4267, 2789, 4269, 2955, 691, 2790, 4268, 692

Se endvidere Klassifikation - graviditet

Amning

Må ikke anvendes.
På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakodynamik

Fludarabinfosfat er en prodrug, der hurtigt defosforyleres til nukleosidet arabinosyl-2-fluoroadenin (2F-ara-A), som herefter aktiveres intracellulært til det aktive trifosfat, 2-fluoro-ara-ATP (2F-ara-ATP). 2F-ara-ATP er en kraftig hæmmer af DNA-syntesen og medfører også reduktion af RNA og proteinsyntesen. 

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration af 2F-Ara-A nås i løbet af få minutter.
  • Eliminationen er trifasisk med plasmahalveringstider på hhv. 5 minutter, 1-2 timer og 10-30 timer.
  • Koncentrationen af 2F-Ara-ATP i leukæmiske lymfocytter ved kronisk lymfatisk leukæmi er maksimal 3-4 timer efter infusion over 30 minutter af 20-50 mg fludarabinfosfat/ m2.
  • Den intracellulære halveringstid er ca. 23 timer med stor individuel variation. De leukæmiske celler kumulerer og tilbageholder 2F-Ara-ATP sammenlignet med normale celler.
  • 40-60% udskilles gennem nyrerne i form af 2F-Ara-A.
  • Nedsat nyrefunktion resulterer i langsommere udskillelse.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af fludarabinfosfat bør udvises forsigtighed. Se endvidere Antineoplastiske midler

 

Tilberedning af injektions-/infusionsvæske 

Den nødvendige dosis trækkes op i en sprøjte. 

Til intravenøs bolusinjektion fortyndes dosis med 10 ml isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. 

Til intravenøs infusion fortyndes dosis med 100 ml isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske og kan derefter infunderes intravenøst over ca. 30 min.

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C).
  • Må ikke fryses.
  • Brugsfærdig opløsning er holdbar i 5 dage i køleskab (2-8°C), men bør anvendes umiddelbart.

Firma

Referencer

691 Cardonick E, Iacobucci A Use of chemotherapy during human pregnancy Lancet Oncol 2004 5(5) 283-91 2016 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15120665


692 Arnon J, Meirow D, Lewis-Roness H et al Genetic and teratogenic effects of cancer treatments on gametes and embryos Hum Reprod Update 2001 7(4) 394-403 2016 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11476352


2789 Azim HA Jr, Peccatori FA, Pavlidis N Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part I: Solid tumors Cancer Treat Rev 2010 36(2) 101-9 2016 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20015593


2790 Azim HA Jr, Pavlidis N, Peccatori FA Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part II: Hematological tumors Cancer Treat Rev 2010 36(2) 110-21 2016 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20018452


2954 Miyamoto S, Yamada M, Kasai Y et al Anticancer drugs during pregnancy Jpn J Clin Oncol 2016 46(9) 795-804 2017 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27284093


2955 Esposito S, Tenconi R, Preti V et al Chemotherapy against cancer during pregnancy: A systematic review on neonatal outcomes Medicine (Baltimore) 2016 95(38) 2017 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27661036


4264 Danet C, Araujo M, Bos-Thompson MA et al Pregnancy outcomes in women exposed to cancer chemotherapy Pharmacoepidemiol Drug Saf 2018 27(12) 1302-8 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30379378


4267 PDQ Adult Treatment Editorial Board Breast Cancer Treatment During Pregnancy (PDQ®): Health Professional Version PDQ Cancer Information Summaries, National Cancer Institute (US) 2002-2017 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=26389427


4268 Loibl S, Schmidt A, Gentilini O et al Breast Cancer Diagnosed During Pregnancy: Adapting Recent Advances in Breast Cancer Care for Pregnant Patients JAMA Oncol 2015 8 1145-53 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=26247818


4269 Loibl S, Han SN, von Minckwitz G et al Treatment of breast cancer during pregnancy: an observational study Lancet Oncol 2012 13(9) 887-96 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=22902483


4270 Peccatori FA, Azim HA Jr, Orecchia R et al Cancer, pregnancy and fertility: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up Ann Oncol 2013 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23813932

 
 

Revisionsdato

2019-02-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 11. februar 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...