Stesolid^®

Anxiolytikum af benzodiazepingruppen. Krampestillende. 

Dispenseringsform

tabletter a 2 mg (delekærv) eller 5 mg (delekærv) diazepam. Hjælpestof: Lactose,
injektionsvæske, opløsning 5 mg/ml. 1 ml indeholder 5 mg diazepam i sterilt vand. Hjælpestoffer: Propylenglycol og konserveringsmidler: benzoesyre, benzylalkohol og natriumbenzoat,
Stesolid^® Emulsion, injektionsvæske 5 mg/ml. 1 ml indeholder 5 mg diazepam i sojaolie, renset og sterilt vand. Hjælpestoffer: Glycerol, diacetyleret monoglycerid, natriumhydroxid og æg-phospholipider, 

suppositorier a 5 mg eller 10 mg diazepam i vandopløselig grundmasse, 

rektalvæske, opløsning (rektalsprøjte). 1 ml indeholder 5 mg diazepam,
rektalvæske, opløsning, endosis (rektaltube). 1 dosis indeholder 5 mg eller 10 mg diazepam. Hjælpestof: Konserveringsmiddel: benzylalkohol. 

Indikationer

Angst- og urotilstande. Spasticitet. Alkoholabstinenssymptomer. Velegnet til aftrapningsbehandling på grund af den lange halveringstid. Behandling af krampeanfald. Præanæstetisk medikation. Anæstesiindledning og kortvarig anæstesi. Sedation før undersøgelser og behandlinger. Behandling af kramper og agitation ved forgiftning. Forgiftning med centralstimulerende midler (cocain, amphetamin m.fl.), SSRI-præparater, chloroquin og flere andre stoffer.

Doseringsforslag

Oralt 

Angst- og urotilstande. Voksne. 2-5 mg 1-3 gange dgl. Børn over 12 mdr. Sædvanligvis 1-2 mg 3 gange dgl. Børn over 3 år. Sædvanligvis 2-4 mg 3 gange dgl. Bør kun anvendes til kortvarig behandling. Ældre. Halv dosis.
Spastiske tilstande. 5-15 mg dgl.
Alkoholabstinenser. Individuelt.
Bemærk: Seponering bør foregå langsomt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer.
 

Parenteralt 

Ved i.m. injektion bør emulsionen så vidt muligt anvendes, da den almindelige injektionsvæske kan give lokalirritation. 

Kramper. Voksne. 10-20 mg (2-4 ml) langsomt i.v., evt. gentaget. Småbørn. 0,25-0,50 mg/kg legemsvægt i.m. eller langsomt i.v. (2-4 mg/min. under nøje observation af respirationen) evt. gentaget 20-30 min. senere.
Præanæstetisk medikation. 0,2 mg/kg legemsvægt i.m. eller 0,1- 0,2 mg/kg legemsvægt langsomt i.v.
Status epilepticus. 0,2 mg/kg, 5 mg/min. Kan evt. gentages efter 5-10 min., se endvidere » Akutte anfald og status epilepticus.
Bemærk: Hvis der ikke er tale om en akut nødsituation, bør i.v. injektion kun gives, hvis man har midler til rådighed til behandling af en evt. respirationsinsufficiens. Injektionen skal ske langsomt (1 ml/min.) i en stor vene. Injektionsvæske, opløsning må ikke gives i infusionsslangen. Derimod kan injektionsvæske, emulsion gives i infusionsslangen med løbende isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. Infusionsbeholderen må ikke være lavet af polyvinylchlorid (PVC), da det binder diazepam. Beholdere af glas eller polypropylen er velegnede.
 

Rektalt  

Feberkramper. 0,5-1 mg/kg legemsvægt, se endvidere » Feberkramper hos børn. 

Præmedikation. 0,5-0,7 mg/kg legemsvægt, sædvanligvis ikke over 15 mg.
Om nødvendigt kan dosis gentages. Ved gentagen indgift til børn bør respirationen følges.
 

Bemærk: 

Børn under 1 år bør kun gives diazepam som behandling ved kramper. Den almindelige dosis for denne aldersgruppe er 0,25-1 mg/kg legemsvægt. Børn under 3 måneder bør kun behandles med diazepam på sygehus. 

Kontraindikationer

Akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning. Søvnapnø. Svær respirationsinsufficiens. Svær leverinsufficiens. Myasthenia gravis kan forværres.

Forsigtighedsregler

Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug eller svære personlighedsforstyrrelser.
Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion samt ved depression.
Forsigtighed ved respirationsinsufficiens. Bør kun anvendes i refrakte doser og med hyppig monitorering af dosiseffekt.
Til spædbørn og børn op til 3 år skal injektionsvæske gives med forsigtighed på grund af indholdet af benzylalkohol, som kan medføre forgiftningsreaktioner og anafylaktisk reaktion.
Til præmature skal rektalvæske gives med forsigtighed i de første levemåneder på grund af risiko for forgiftning med benzylalkohol. 

Interaktioner

Erythromycin øger AUC for diazepam med ca. 150% på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Se tabel 2 » Elimination og cytokrom P450-systemet.
Omsætningshastigheden nedsættes af disulfiram.
Den sederende virkning forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer, clonidin og opioider.
Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt frarådes benzodiazepiner, da der er usikkerhed omkring risikoen for uønsket fosterpåvirkning.
Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede. Visse studier har antydet let øget risiko for læbe-ganespalte, men de fleste og bedste studier har ikke vist denne sammenhæng. Irritative seponeringssymtomer og sedation hos barnet er set ved eksponering sent i graviditeten.
Kortvarig lavdosisbehandling er næppe af betydning. 

Amning

Må ikke anvendes. » Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.
Den relative vægtjusterede dosis er 8-13%. Der er beskrevet sedative bivirkninger hos barnet.

Bloddonor

Må ikke tappes. (2 ugers karantæne). Udmeldes ved epilepsi.

Forgiftning

Bevidsthedssvækkelse stigende til koma. I meget sjældne tilfælde er dødsfald efter oral indtagelse af stor overdosis af benzodiazepinderivater forekommet. Risikoen for letalt forløb afhænger antagelig i højere grad af den forgiftedes tilstand i øvrigt end af størrelsen af den indtagne overdosis, og således indtræffer nogle dødsfald, efter at den maksimale CNS-hæmning er overstået.
Behandling: Flumazenil er specifik antidot. Indlæggelse ved mere udtalt bevidsthedssvækkelse.

Injektionsvæsker. pH 5-9.
Forligelighed ved infusion: Injektionsvæske, opløsning er blandbar med isotonisk glucose-infusionsvæske og isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. Stesolid^® Emulsion, injektionsvæske er blandbar med Intralipid^®, glucose-infusionsvæske 100 g/l og glucose-infusionsvæske 200 g/l. 

Farmakokinetik

Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen samt fra rektalslimhinden. Maksimal plasmakoncentration nås efter 1-2 timer for tabletter, efter indgift af rektalvæske dog efter 10-15 minutter. Efter parenteral administration nås maksimal plasmakoncentration 0,5-1 time efter intramuskulær indgift og få minutter efter intravenøs indgift. Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til bl.a. N-desmethyldiazepam, som er farmakologisk aktiv. Plasmahalveringstid 2-3 døgn. Kumuleres ved daglig anvendelse. Hos nyfødte og ved levercirrose kan plasmahalveringstiden forøges til det dobbelte. Diazepam og metabolitter kan påvises i plasma op til 2 uger efter enkeltindgift. Efter oral indgift indtræder virkningen efter 15-30 minutter.