Olanzapin "Stada"

Smeltetabletter. 1 smeltetablet indeholder 5 mg, 10 mg, 15 mg eller 20 mg olanzapin. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt. 

Skizofreni 

Initialt. 5-10 mg 1 gang dgl., fortrinsvis ved sengetid. Især ældre og unge med debuterende psykoser bør begynde med 5 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 5-20 mg dgl. Det kan dog, i særlige tilfælde, være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet. 

Mani 

Initialt som monoterapi 15 mg en gang dgl., i kombination med lithium eller valproat 10 mg dgl. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis gradvist op til højst 40 mg i døgnet. 

Forebyggende mod bipolar episode 

Initialt 10 mg 1 x dgl. Ved forebyggende behandling i forlængelse af olanzapinbehandling af en manisk episode fortsættes med samme dosis. 

Bemærk: 

• Seponering bør ske gradvis.
• Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende erfaring.
• Smeltetabletterne lægges oven på tungen eller opslæmmes i væske.
• Lavere initialdosis kan overvejes til ældre.

• Let nedsat leverfunktion. Lav initialdosis (5 mg) bør overvejes.
• Moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C). Lavere Initialdosis (5 mg) og forsigtighed ved dosisøgning.

• Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings sygdom).
• Patienter med risiko for snævervinklet glaukom.

• Hos ældre med demens er der set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
• QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
• På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes eller diabetesdisposition. Faste-glucose og triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver, ligesom BMI og taljeomfang bør måles og følges.
• Forsigtighed ved Parkinsons sygdom, tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel og ved lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal.
• Desuden forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
• Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
• Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer.

Risiko for antikolinerg belastning 

Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, januar 2018. 

• Carbamazepin og rygning kan øge metaboliseringen af olanzapin gennem induktion af CYP1A2. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af olanzapin via hæmning af CYP1A2.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
• Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32%.
• Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner undgås (mulig risiko for respirationsdepression).

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Baggrund: 

Der er data for omkring 2.500 1. trimester-eksponerede graviditeter, uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.  

Se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende.  

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2%. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages, at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Olanzapin er et 2. generations antipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Biotilgængelighed ca. 60%.
• Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 5-8 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP1A2 og CYP2D6 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 30 timer.
• Steady state af olanzapin indtræder efter ca. 1 uge.
• Vejledende plasmakoncentrationsområde 25-150 nanomol/l.