Olanzapin "Stada" smeltetabletter

Smeltetabletter. 1 smeltetablet indeholder 5 mg, 10 mg, 15 mg eller 20 mg olanzapin. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Skizofreni 

Initialt. 5-10 mg 1 gang dgl., fortrinsvis ved sengetid. Især ældre og unge med debuterende psykoser bør begynde med 5 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis. Almindeligvis 5-20 mg dgl. Det kan dog, i særlige tilfælde, være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet ⁽⁴⁷²⁵⁾. 

Mani 

Initialt som monoterapi 15 mg en gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 40 mg i døgnet ^{(4724) (4725)}. Behandlingen kan kombineres med lithium og/eller valproat. 

Forebyggende mod bipolar episode 

Initialt 10 mg 1 x dgl. Ved forebyggende behandling i forlængelse af olanzapinbehandling af en manisk episode fortsættes med samme dosis. 

Bemærk: 

• Seponering bør ske gradvis.
• Smeltetabletterne lægges oven på tungen eller opslæmmes i væske.
• Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende erfaring.
• Lavere initialdosis kan overvejes til ældre.

• Let nedsat leverfunktion. Lav initialdosis (5 mg) bør overvejes.
• Moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C). Lavere Initialdosis (5 mg) og forsigtighed ved dosisøgning.

• Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings sygdom).
• Patienter med risiko for snævervinklet glaukom.

• QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
• På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition. Faste-glucose og triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver.
• Pga. risiko for vægtøgning bør BMI og taljeomfang måles og følges. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen ⁽²⁸⁶⁷⁾.
• Forsigtighed ved Parkinsons sygdom, tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel og ved lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal.
• Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
• Desuden generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
• Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
• Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer.

Risiko for antikolinerg belastning 

Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, januar 2018. 

• Carbamazepin og rygning kan øge metaboliseringen af olanzapin gennem induktion af CYP1A2. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af olanzapin via hæmning af CYP1A2.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
• Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32%.
• Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner undgås (mulig risiko for respirationsdepression).

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Baggrund: 

Der er data for omkring 2.500 1. trimester-eksponerede graviditeter, uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.  

Se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende.  

Se endvidere klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2%. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages, at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Olanzapin er et 2. generations antipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Biotilgængelighed ca. 60%.
• Maksimal plasmakoncentration efter 5-8 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP1A2 og CYP2D6 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 30 timer.
• Steady state efter ca. 1 uge.
• Vejledende terapeutisk plasmakoncentrationsområde 25-150 nanomol/l.