Desmomelt

Udgået: 19.06.2017
H01BA02
 
 

Syntetisk fremstillet vasopressinanalog med øget antidiuretisk effekt og næsten elimineret pressoreffekt. 

Dispenseringsform

Smeltetabletter. 1 smeltetablet indeholder 240 mikrogram desmopressin (som base). 

Doseringsforslag

Diabetes insipidus

Voksne og børn. Sædvanlig initialdosis 60 mikrogram 1-3 gange dgl. Dosisøgning afhængig af respons.  

 

Enuresis nocturna

Voksne og børn > 5 år. 

  • Individuel dosering. Sædvanligvis 120 mikrogram ved sengetid. Hvis denne dosis ikke er effektiv kan dosis øges til 240 mikrogram.
  • Fremrykning af doseringstidspunkt til 1-2 timer før sengetid kan forsøges ved manglende effekt.
  • Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration.
  • Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned.

Nykturi

Voksne < 65 år.  

  • Sædvanligvis initialt 60 mikrogram ved sengetid. Dosis kan øges til 120 mikrogram og derefter til 240 mikrogram. Der skal gå 1 uge mellem dosisændringerne.

 

Bemærk: 

  • Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig, er højst anbefalede dosis 25 mikrogram/dag for kvinder og 50 mikrogram/dag for mænd.

Bemærk

  • Smeltetabletterne anvendes sublingualt uden brug af væske.
  • Ved manglende effekt efter 4 ugers behandling med dosisøgning bør behandlingen seponeres.

 

Kontraindikationer

  • Habituel og psykogen polydipsi
  • Hjerteinsufficiens og andre tilstande, der kræver behandling med diuretika
  • Moderat eller alvorlig nyreinsufficiens (GFR < 40 ml/min)
  • Hyponatriæmi eller disposition til hyponatriæmi
  • Syndrome of Inappropriate Antidiuretic Hormone Secretion (SIADH).

Forsigtighedsregler

  • Behandling af enuresis noctuma og nykturi med desmopressin uden samtidig begrænsning i væskeindtagelsen kan føre til væskeretention, ødemer og hyponatriæmi. Væskeindtaget skal minimeres fra 1 time før og til 8 timer efter administration.
  • Der er øget risiko for hyponatriæmi hos ældre. Hvis ældre sættes i behandling, kontrolleres serum-natrium før behandlingsstart, i løbet af den første uges behandling, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følges tæt.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Hovedpine.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning.
Hypertension, Ødemer.
Hyponatriæmi.
Svimmelhed.
Blære- og urinvejssymptomer.
Ikke almindelige (0,1-1%) Dyspnø, Ortostatisk hypotension.
Hypokaliæmi.
Paræstesier, Somnolens.
Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%) Konfusion.
  • Anafylaktisk reaktion, kramper og koma er set med ukendt hyppighed.
  • Kraftesløshed, dehydrering og hypernatriæmi er set med ukendt hyppighed hos patienter med diabetes insipidus.
  • Hyppighederne af ovenstående bivirkninger gælder anvendelse til voksne. Visse bivirkninger er kun set hos børn: Aggressivitet og angst er set som ikke-almindelig og sjældne bivirkninger og depression og hallucinationer er set med ukendt hyppighed. Ellers ses de fleste af de nævnte bivirkninger mindre hyppigt hos børn.

Interaktioner

Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der kan inducere SIADH, fx: 

 

Samtidig behandling med loperamid og desmopressintabletter kan føre til en tredobling af plasmakoncentrationen af desmopressin. 

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er ingen humane data og behandling under graviditet bør foregå på baggrund af en individuel vurdering på specialistniveau. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Absorberes ikke. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Anvendelse af desmopressin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Forgiftning

Behandling: Symptomatisk. Brug af vasopressin-receptorantagonisten tolvaptan som antidot kan forsøges. 

Farmakodynamik

Vandreabsorptionen i nyrernes samlerør reguleres af det antidiuretiske hormon ADH (vasopressin). Desmopressin er en syntetisk fremstillet vasopressinanalog med øget antidiuretisk effekt og næsten elimineret pressoreffekt. 

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 0,25% efter sublingual indgift.
  • Oral administration af 240 mikrogram smeltetablet giver maksimal plasmakoncentration inden for 2 timer.
  • Efter sublingual administration kan der forventes en effekt, der varer 6-14 timer eller mere.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) frysetørrede tabletter 240 mikrogram  (EuroPharmaDK) 576375
30 stk. (blister)
Udgået 19.06.2017
(B) frysetørrede tabletter 240 mikrogram  (EuroPharmaDK) 570863
100 stk. (blister)
Udgået 05.06.2017

Substitution

frysetørrede tabletter 240 mikrogram
Desmopressin "Paranova" (Parallelimport), Desmopressin, frysetørrede tabletter 240 mikrogram
Minirin Ferring, Desmopressin, frysetørrede tabletter 240 mikrogram
 
 
 

Revisionsdato

2017-06-27. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. august 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...