Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen"

N01AX13
 
 
Inhalationsgas til anæstesi og analgesi (medicinsk lattergas).

Anvendelsesområder

Anæstesi i kombination med andre anæstetika. Analgesi/sedation i situationer, hvor hurtig indsætning og afslutning af effekt er ønskelig.

Dispenseringsform

Medicinsk gas, flydende indeholder 100% dinitrogenoxid (N2O, lattergas). 

Doseringsforslag

Gives ved inhalation i kombination med oxygen. De smertelindrende, sederende og kognitive virkninger er dosisafhængige. Anvendes normalt i koncentrationer på 35-75%. Bør ikke gives i mere end 12 timer. 

  

Bemærk 

  • Anvendes i stigende omfang til børn, omend den kliniske evidens herfor er beskeden.

Kontraindikationer

Luftembolier og luftfyldte rum kan ekspandere ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: 

  • Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume.
  • Ved kæbe/ansigtsskader.
  • Efter dykning (risiko for dykkersyge).
  • Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation.
  • Svær gastro-intestinal udvidelse.
  • Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder).
  • Efter luftencephalografi.
  • Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne.
  • Ved injektion af luft i epiduralrummet.

 

Andre kontraindikationer: 

  • Hjerteinsufficiens.
  • Ubehandlet B12-vitamin- eller folsyremangel.
  • Tegn på øget intrakranielt tryk.
  • Bevisthedssvækkelse.
  • Ansigtsskader, der vanskeliggør brug af ansigtsmaske.

Forsigtighedsregler

  • Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret.
  • Må aldrig gives som ren N20-inhalation.
  • Det skal sikres, at der ikke gives en hypoksisk gasblanding (FiO2 < 21%).
  • Udstyr til genoplivning bør være ved hånden.
  • Bør ikke anvendes ved laserkirurgi i luftvejene.
  • Ved brug af høje koncentrationer af dinitrogenoxid ved generel anæstesi anbefales efterfølgende oxygentilførsel på grund af risiko for hypoksi.
  • Forsigtighed til patienter med nedsat oxygenmætning.
  • Koncentrationer over 50% kan påvirke bevidsthedsniveauet og koncentrationer over 60-70% medfører ofte bevistløshed.
  • Dinitrogenoxid inaktiverer vitamin B12. Hæmatologisk monitorering anbefales ved løbende administration i over 6 timer.
  • Forsigtighed ved risiko for B12- eller folsyremangel, hvor substitutionsbehandling evt. kan overvejes.
  • Risiko for bivirkninger fra ørerne (fx øresmerter, brud på trommehinden) ved blokering af det eustakiske rør.
  • Det intrakranielle tryk bør overvåges hos patienter med risiko for forhøjet intrakranielt tryk.
  • Effekten aftager hurtigt efter endt administration, men kørsel og maskinbetjening skal undgås, indtil det er sikret, at patienten er upåvirket.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Kvalme, Opkastning.
Eufori  (når dinitrogenoxid anvendes alene), Svimmelhed.
Meget sjældne (< 0,01%) Myelopati, Neuropati.
Ikke kendt Respirationsdepression.
Anæmi, Leukopeni.
Psykose.
  • Megaloblastisk anæmi og leukopeni er forekommet ved ugelang behandling.
  • Polyneuropati og myelopati er set ved kraftig og hyppig eksponering for dinitrogenoxid.
  • Psykose er forekommet.

Interaktioner

  • Virkningen af andre anæstetika forstærkes.
  • Kombination med CNS-deprimerende midler kan øge risikoen for sedation og kardiorespiratorisk depression.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er ingen data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Kan anvendes i forbindelse med fødsel. 


Se endvidere

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Må ikke anvendes under selve amningen, men kan ellers anvendes i ammeperioden. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).
Karantæneperioden afhænger af den tilgrundliggende lidelse og kirurgisk indgreb herfor.

Farmakodynamik

Dinitrogenoxids nærmere virkningsmekanisme er ikke fuldt belyst. Hæmmer bl.a. NMDA-receptorer i hjernen og fremmer stimuleringen af parasympatiske GABA-receptorer. Fremmer desuden frigørelsen af endorfiner. 

Farmakokinetik

Dinitrogenoxid metaboliseres stort set ikke. Optagelse og eliminering sker hurtigt gennem udåndingen. 

Indholdsstoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(GH) medicinsk gas, flydende 100 % 032122
4 l
ikke fast pris
 
 

Revisionsdato

2017-01-18. Priserne er dog gældende pr. mandag den 24. april 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...